Heinrich Friedrich Link

tysk professor

Heinrich Friedrich Link (født 2. februar 1767 i Hildesheim, død 1. januar 1851 i Berlin) var en tysk botaniker.

Heinrich Friedrich Link
Personlig information
Født2. februar 1767 Rediger på Wikidata
Hildesheim, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død1. januar 1851 (83 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841),
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, bryolog, pteridolog, naturvidenskabsmand, botaniker, mykolog, zoolog, læge, kemiker Rediger på Wikidata
FagområdeBotanik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHumboldt-Universität zu Berlin, Universität Rostock, Universität Berlin, Universitetet i Wrocław Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst,
Fellow of the Royal Society,
Pour le Mérite Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Link blev, efter at have studeret medicin og naturvidenskaberne i Göttingen, 1792 professor i Rostock i kemi, zoologi og botanik. Han rejste derpå i Portugal samt blev 1811 professor i kemi og botanik i Breslau. Ved Willdenows død 1815 overtog han professoratet i naturhistorie og direktionen af den botaniske have i Berlin. Link beskæftigede sig mere, end datidens botanikere plejede, med planteanatomi, og det var oprindelig en prisopgave angående karrenes struktur og oprindelse, stillet af Videnskabernes Selskab i Göttingen, der bragte ham ind på disse studier. Han løste den meget godt, og afhandlingen offentliggjordes senere som Grundlehren der Anatomie und Physiologie der Pflanzen (1807), der har haft betydning som en ansporende og på mange selvstændige iagttagelser rig lærebog. Link var en meget alsidig dannet og åndrig mand, som med solid og systematisk indsigt og grundig kundskab i andre retninger forbandt en stor arbejdsomhed. Han udgav sammen med Christoph Friedrich Otto Icones plantarum selectarum horti regii botanici Berolinensis (60 tavler, 1820—28), Icones plantarum rariorum horti regii botanici Berolinensis (42 tavler, 1828), samt Über die Gattungen Melocactus und Echinocactus (1827); alene publicerede han Anatomia plantarum iconibus illustrata (1843—47; 3 bind, med 36 tavler). En australsk Proteacé er af Antonio José Cavanilles opkaldt Linkia efter ham.