Heinrich Keimig (født 12. juni 1913 i Worms, Rheinland-Pfalz, død 15. januar 1966 i Offenbach am Main, Hessen) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936 i Berlin.

Heinrich Keimig
Født 12. juni 1913 Rediger på Wikidata
Leiselheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 15. januar 1966 (52 år) Rediger på Wikidata
Offenbach am Main, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Håndboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog i sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Tyskland
Håndbold
Olympiske Lege
Guld 1936 i Berlin Håndbold

Keimig spillede for klubben Polizei-SV Darmstadt, som han vandt det tyske mesterskab i markhåndbold med i 1934.[1] Han blev udtaget til det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[2] Keimig var andenmålmand og spillede blot en af kampene.[1]

Keimig deltog i anden verdenskrig og blev hårdt såret i Nordafrika i 1941, og han blev først løsladt fra krigsfangenskab i 1949.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Heinrich Keimig, olympedia.org, hentet 8. december 2021
  2. ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 8. december 2021

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en tysk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.