Helmut Kämpfe (31. juli 19099. eller 10. juni 1944) var officer i Waffen-SS under 2. Verdenskrig. Han blev taget til fange af medlemmer af den Franske modstandsbevægelse, hvilket udløste massakren i Oradour.

Helmut Kämpfe

Kampfe.jpg

Personlig information
Født 31. juli 1909Rediger på Wikidata
JenaRediger på Wikidata
Død 9. juni 1944 (34 år)Rediger på Wikidata
FrankrigRediger på Wikidata
Dødsårsag Henrettelse ved skydningRediger på Wikidata
Gravsted Haute-VienneRediger på Wikidata
Politisk parti NSDAPRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse MilitærpersonRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Jernkorsets Ridderkors,
Tyske Kors i GuldRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

LivRediger

Kämpfe blev den 10. december 1943 tildelt Jernkorset for sin indsats i krigen mod SovjetunionenØstfronten. Formentlig i december 1943 blev han med sin division overført til Frankrig[1], hvor han havde kommandoen over 3. bataljon i 4. pansergrenaderregiment.

Den 9. juni 1944 blev Kämpfe taget til fange af medlemmer af den franske modstandsgruppe Francs-Tireurs et Partisans (FTP). Han var den højest rangerende officer, som nogensinde blev taget til fange af modstandsbevægelsen. Efterfølgende blev han først ført til Cheissoux og om natten bragt via Limoges til Breuilaufa. I Limoges lykkedes det ham at kaste personlige papirer ud af kørtøjet, og de blev senere fundet af regimentschef Stadler [2]. Regimentschefen gav derefter Sturmbannführer Adolf Diekmann, der var en ven af Kämpfe, ordre til at udtage 30 gidsler i landsbyen Oradour-sur-Glane til udveksling med Kämpfe. På dette tidspunkt var Kämpfe imidlertid allerede død. Diekmann lod i modstrid med ordren en del af landsbyen nedbrænde og og gav ordre til nedskydninger. Hændelsen blev efterfølgende kendt som Massakren i Oradour.[3]

Kämpfes lig blev senere brændt og i første omgang begravet anonymt i Breuilaufa. Ifølge oplysninger fra Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge blev resterne imidlertid overført til krigskirkegården i Berneuil i 1963.[4]

ReferencerRediger