Hemnfjorden er en fjordarm af Trondheimsleia langs kommunegrænsen mellem Hemne og Snillfjord i Trøndelag fylke i Norge. Fjorden strækker sig 25 kilometer mod syd til Kyrksæterøra i bunden af fjorden, men medregnes sidefjorden Snillfjorden er længden 30 kilometer. Hemnfjorden er 410 meter dyb på det dybeste.

Hemnfjorden
En fjordarm af Hemnfjorden som går gennem centrum af Kyrksæterøra
En fjordarm af Hemnfjorden som går gennem centrum af Kyrksæterøra
Overblik
LandNorge Norge
KommunerHemne og Snillfjord.
Kommuner (Fylker)Trøndelag
OmrådeSør-Trøndelag
Maks. længde25 kilometer
Oversigtskort
Hemnfjorden ligger i Sør-Trøndelag
Hemnfjorden
Hemnfjorden
Hemnfjordens beliggenhed 63°27′11″N 9°06′25″Ø / 63.4531°N 9.1069°Ø / 63.4531; 9.1069

Fjorden har indløb mellem Ytterøya i sydvest og Hemnskjel i nordøst. Den yderste del af fjorden er vid med en bredde på 5-6 kilometer, og i denne del ligger flere øer, som Stamnesøya, Fugløya, Jamtøya og Tynsøya. Syd for Tynsøya strækker Åstfjorden sig mod øst til Åstsjøen. Der ligger få større bebyggelser i denne del af fjorden, men før fjorden smalner ind ligger bebyggelsen Heim på vestsiden. Ved Heim smalner fjorden og skifter navn til Bjørkøyfjorden, som er 1,5-2 kilometer bred. Helt mod syd i Bjørkøyfjorden ligger Tannvikvågen. Syd for Tannvikvågen bliver fjorden bredere igen og skifter tilbage til navnet Hemnfjorden. Her deler fjorden sig også i to. Hemnfjorden fortsætter sydvestover til Kyrksæteræra, mens Snillfjorden går ind til byen Krokstadøra.[1]

I den indre del af Hemnfjorden går Fv300 langs vestsiden af fjorden, mens Fv301 går på østsiden. Fra Tannvikvågen går Fv305 nordover langs et lille stykke af fjorden, og i de ydre dele går Fv292 på østsiden.

Referencer

redigér
  1. ^ Hemnfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk