Henoteisme

Henoteism (Skabelon:Ety) er tilbedelsen af en enkelt Gud, uden at afvise eksistensen eller den mulige eksistens af andre gudmægtige væsner.[1][2] Friedrich Schelling fandt på ordet, og Friedrich Welcker brugte det til at beskrive primitiv monoteisme blandt oldtidens grækere.[3]

Max Müller, en tysk filolog og orientalog bragte begrebet i et brede brug, gennem hans forskning i de indiske religioner,[4][5] især hinduismen, hvis skrifter nævner og roser flere forskellige gudmægtige væsner som om de er en ultimativ samlet guddommelig essens.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ Monotheism and Polytheism, Encyclopædia Britannica (2014)
  2. ^ a b Charles Taliaferro; Victoria S. Harrison; Stewart Goetz (2012). The Routledge Companion to Theism. Routledge. s. 78-79. ISBN 978-1-136-33823-6. 
  3. ^ Robert Karl Gnuse (1997). No Other Gods: Emergent Monotheism in Israel. Bloomsbury Academic. s. 132-133 with footnote 6. ISBN 978-1-85075-657-6. 
  4. ^ Müller, Max. (1878) Lectures on the Origin and Growth of Religion: As Illustrated by the Religions of India. London:Longmans, Green and Co.
  5. ^ Ilai Alon; Ithamar Gruenwald; Itamar Singer (1994). Concepts of the Other in Near Eastern Religions. BRILL Academic. s. 370-371. ISBN 978-9004102200. 
 Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.