Henriette Crone
Thora Elise Henriette Crone (5. februar 1874 – 11. oktober 1933) var en dansk fagforeningskvinde, socialdemokratisk politiker og fredsaktivist. Fra 1898 var hun medlem af Kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening og blev forperson i 1906. Hun var tidligt medlem af Danske Kvinders Fredskæde, etableret i 1915 som den danske afdeling af Women's International League for Peace and Freedom . I 1920 blev hun valgt til Landstinget, hvor hun havde plads resten af sit liv. [1] [2] [3]
Tidligt liv
redigérThora Elise Henriette Crone, født 5. februar 1874 i Bakkendrup ved Kalundborg i Nordvestsjælland, var datter af Karen Sofie Kristensen (1840–1915) og smeden Lars Peder Crone (1832–1888). Hun var den yngste af familiens tre døtre. Hun kom som 14 årig ud og arbejde, som stuepige i forskellige familier indtil 1896, hvor hun som 22 årig flytter ind hos hendes mor i Griffenfeldsgade, København. Selvom mulighederne for kvinder i trykkeriindustrien på det tidspunkt var begrænsede, lykkedes det hende at finde arbejde hos en række trykkerier. Her bliver hun boende til morens død, hvorefter hun flytter til Guldbergsgade.[1][4]
Karriere
redigérCrones politiske interesse begyndte med ansættelsen som trykker. Hun engagerede sig i fagforeningsarbejde og i Socialdemokratiet. Hun meldte sig ind i Kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening i 1898, det år den blev stiftet, og trådte straks ind i bestyrelsen. Efter at have tjent som sekretær og næstformand i fagforeningen blev hun valgt til formand i 1906. Hun huskes for, med succes at modsætte sig et lovforslag fra 1911, der forhindrede natarbejde for kvinder, da hun, på linje med andre kvindeorganisationer, mente, at det ville føre til, at mænd tog kvindernes arbejde.[1]
Crone bevarede gode relationer til andre kvindeforeninger. Takket være økonomisk støtte fra Socialdemokratiet, var hun en af de ni danskere, der kunne deltage i den internationale kvindekongres, der i 1915 blev afholdt i Haag. [5] I 1916 blev hun tidligt medlem af Danske Kvinders Fredskæde, den danske afdeling af Women's International League for Peace and Freedom, der blev oprettet som et resultat af den internationale kvindekongres. Da de indså, at organisationen ville drage fordel af inklusion af arbejderklasseaktivister, rekrutteredes Crone. Hun blev dermed anerkendt for hendes indflydelsesrige rolle som formand for Kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening. [6] [5]
På den politiske front blev hun som repræsentant for Socialdemokratiet i 1920 valgt ind i Landstinget, hvor hun sad resten af sit liv. Ud over sociallovgivningen var emner, som hun interesserede sig aktivt for, blandt andet sygesikring, beskyttelse af børn og unge og kvinders forhold. [1]
Crone spillede en aktiv rolle ved den fjerde LSI-kvindekonference, der blev afholdt i Wien i juli 1931, og opfordrede til færre detaljer i internationale resolutioner med henblik på at overlade praktisk gennemførelse til de deltagende lande. Hun argumenterede også for vigtigheden af at sikre solidaritet mellem mænd og kvinder inden for den globale socialistiske arbejderbevægelse. [7]
Henriette Crone døde i København af et hjerteanfald den 11. oktober 1933. [1]
Referencer
redigér- ^ a b c d e Ejsing, Inge M. (20. oktober 2022). "Henriette Crone". lex: Kvinfo. Hentet 12. januar 2023.
- ^ "Henriette Crone". Women in Peace. Hentet 12. januar 2023.
- ^ "Crone, Henriette". Leksikon.org. Hentet 12. januar 2023.
- ^ Politiets Registerblade for Henriette Crone
- ^ a b Torp, Holger (11. august 2009). "Danske Kvinders Fredskæde og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Friheds historie i perioden 1915-1924". Det danske Fredsakademi. Hentet 13. januar 2023.
- ^ Krabbe Meyer, Mette Kia (20. marts 2013). "Death to Militarism! Peace movements in Denmark in World War I". Europeana. Hentet 13. januar 2023.
- ^ Jonsson, Pernilla, red. (2007). Crossing Boundaries: Women's Organizing in Europe and the Americas, 1880s-1940s (PDF). Uppsala Universitet. s. 150. ISBN 978-91-554-6926-9. Hentet 13. januar 2023.