Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Henrik List (født 14. maj 1965 i Danmark) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet en række fag- og skønlitterære bøger.

Igennem mere end 20 år har List især skrevet om storbyliv, undergrundsmiljøer og international pop-, sub- og ungdomskultur. Kærligheden til bohèmer, outsidere og skæve eksistenser er et gennemgående tematisk træk i et forfatterskab, der (med inspiration fra amerikansk Beat-litteratur, dirty realism og new journalism) undersøger vores kulturs tabuer, skildrer den ’mørke’ side af virkeligheden og udfordrer de senere års nypuritanisme, forbudstankegang og politiske korrekthed.

List var fastansat kulturjournalist og anmelder af litteratur, film og musik igennem 13 år på Berlingske Tidende (1991-2004), hvor han også skrev de berømte/berygtede, ugentlige ”Henne om hjørnet”-gonzoklummer. Som freelance-journalist har han også skrevet for Euroman, Ud & Se, Wonderland, Arena, Fokus, Tidens Mand og Tidens Kvinder m.fl., men koncentrerer sig nu primært om sit forfatterskab.

BibliografiRediger

  • Udbrud (Hovedland, 1984)
  • I flænger af ilt og støv (Borgen, 1985)
  • Miraklernes Tid (Hovedland, 1988)
  • London non stop – Stemninger og tidsbilleder (Hovedland, 1990)
  • Los Angeles non stop – Et storbylandskab i bakspejlet (Hovedland, 1992)
  • Tilbage til Tanger – En pilgrimsrejse i Beat-generationens fodspor (Tiderne Skifter, 1997)
  • Deadline 2000 – Remix fra 90’erne (Rosinante, 1999)
  • Pussyland - Historier fra Amerika (Rosinante, 2001)
  • Pussyland Connection (Better Reason Records, 2002)
  • Katja Kxxx – Stjerne i Syndens By (Tiderne Skifter, 2002)
  • Henne om hjørnet - Udvalgte klummer 1995-2002 (Big City Books, 2002)
  • Kameraet i hovedet (People's Press, 2003)
  • Bangkok ladyboys (Tiderne Skifter, 2006)
  • Tilbage til Tanger Redux - En pilgrimsrejse i beat-generationens fodspor (Shooting Gallery Press, 2007)
  • Sidste nat i kødbyen (Lindhardt og Ringhof, 2007)
  • Kære fucking dagbog (Lindhardt og Ringhof, 2009)
  • Scener fra Sunset Boulevard - Et drive-in rejseessay (Tiderne Skifter, 2010)
  • Solen skinner aldrig på en go-go bar (Lindhardt og Ringhof, 2014)

Derudover har List oversat flere bøger: Joe McGinniss Jr.: ”Escortchaufføren”. Roman (2010). Richard Flanagan: ”Den ukendte terrorist”. Roman (2008). Dennis Cooper: ”Min løse tråd”. Roman (2006). Arundhati Roy: ”Menigmands guide til Imperiet”. Essays (2005).

KilderRediger

  • "Dansk Forfatterleksikon" (Gyldendals Bogklubber, 2001)
  • "Kraks Blå Bog" (Kraks Forlag, 2008)
  • ”Bohemen fra provinsen”, interview i Berlingske Tidende (9. marts 2008)

Eksterne linksRediger