Hermann Marggraff

Hermann Marggraff (14. september 1809 i Züllichau – 11. februar 1864 i Leipzig) var en tysk forfatter.

Hermann Marggraff
Personlig information
Født	14. september 1809 Sulechów, Polen
Død	11. februar 1864 (54 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Prosaist, journalist, forfatter, litteraturkritiker, digter, biografiforfatter
Fagområde	Journalistik, litteraturkritik, prosa
Arbejdssted	Leipzig, Berlin
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han var i en række år virksom ved forskellige blade, bland andre "Augsburger allgemeine Zeitung" og "Hamburger Korrespondent", sidst ved "Blätter für litterarische Unterhaltung" i Leipzig. Af hans skrifter må i første række nævnes: de interessante afhandlinger Bücher und Menschen, Deutschlands jüngste Litteratur- und Kulturepoche, tragedierne Heinrich IV, Christiern II og Das Täubchen von Amsterdam, de humoristiske romaner Justus und Chrysostomus, Gebrüder Pech, Johannes Mackel og Fritz Beutel samt Gedichte og Balladenchronik. I litteraturhistorisk retning har han udgivet: Ernst Schulze, nach seinen Tagebüchern und Briefen (1855), Schillers und Körners Freundschaftsbund (1859) og Hausschatz der deutschen Humoristik (2 bind, 1860). Som kritiker bevarede Marggraff sit navn in i 20. århundrede, især i "Det unge Tysklands" annaler indtog han med rette en fremskudt plads.

Kilder

• Marggraff, Hermann i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)