Hermine Reuss af Greiz

Hermine Reuss af Greiz (tysk: Hermine Prinzessin Reuß (Altere Linie)) (født 17. december 1887 i Greiz i Thüringen, død 7. august 1947 i interneringslejren Paulinenhof nær Frankfurt (Oder) i den sovjetisk besatte zone) var en tysk prinsesse, der var gift med den tidligere kejser Wilhelm 2. af Tyskland.

Hermine Reuss af Greiz
Personlig information
Født	17. december 1887 Greiz, Thüringen, Tyskland
Død	7. august 1947 (59 år) Frankfurt (Oder), Brandenburg, Tyskland
Gravsted	Antikentempel
Far	Heinrich 22., 5. fyrste Reuss af Greiz
Mor	Ida af Schaumburg-Lippe
Søskende	Ida Reuss zu Greiz, Karoline af Reuss-Greiz, Heinrich 24., 6. fyrste Reuss af Greiz, Emma, prinssese Reuss til Greiz, Marie, prinssese Reuss til Greiz
Ægtefæller	Wilhelm 2. af Tyskland (1922-1941), Johann Georg von Schöneich-Karolath (1907-1920)
Børn	Henriette af Schönaich-Carolath, Hans Georg Henrik Ludvig Frederik Hermann Ferdinand, prins af Schönaich-Carolath, Georg Vilhelm, prins af Schönaich-Carolath, Ferdinand, prins af Schönaich-Carolath, Hermine, prinssese af Schönaich-Carolath
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ægteskab med prins Johann George af Schönaich-Carolath

Hermine Reuss's første ægteskab var med prins Johann George af Schönaich-Carolath (1873–1920). Johann George var en standsherre (tysk:Freie Standesherr) i det dengang tyske Nedre Schlesien, der i dag tilhører Polen.

Johann George og Hermine fik fem børn. Deres yngste datter prinsesse Henriette af Schönaich-Carolath (1918–1972) blev gift med prins Karl Franz af Preussen (1916–1975), der var det eneste barn af Joachim af Preussen (1890–1920) og sønnesøn af kejser Wilhelm 2. af Tyskland.

Ægteskab med kejser Wilhelm 2.

I 1922 blev Hermine Reuss gift med den tidligere kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Wilhelm 2. havde abdiceret fire år tidligere, og derfor blev Hermine Reuss ikke kejserinde.

Hermine Reuss og Wilhelm 2. fik ingen fælles børn, men én af Hermines døtre blev senere gift med én af Wilhelms sønnesønner.

Efter sin abdikation i 1918 var Wilhelm 2. gået i eksil i Doorn nær Utrecht i Holland, og her levede parret indtil Wilhelms død i 1941.

Sidste år

Efter Wilhelms død i 1941 flyttede Hermine Reuss tilbage til sin første mands gods i Nedre Schlesien. Da den Røde Hær nærmede sig i foråret 1945, flygtede hun til Roßla i det nuværende Sachsen-Anhalt, hvor hun tog ophold hos en søster.

Kort tid efter anholdte den sovjetiske besættelsesmagt hende, og hun blev ført til interneringslejren Paulinenhof nær Frankfurt (Oder). Her døde hun to år senere.

Hermine Reuss blev begravet på Hohenzollern-slægtens begravelsesplads (Antikentempel) nær Neues Palais i Sanssouci ved Potsdam. Hun selv havde udtrykt ønske at blive begravet ved siden af Wilhelm 2. i Doorn i Holland, men dette ønske blev tilsidesat.