Frederik 1. af Anhalt

Hertug af Anhalt 1871–1904

Frederik 1. (tysk: Friedrich I.; 29. april 183124. januar 1904) var hertug af Anhalt fra 1871 til 1904.[1]

Frederik 1.
Hertug af Anhalt
Regerede22. maj 1871 – 24. januar 1904
ForgængerLeopold 4.
EfterfølgerFrederik 2.
ÆgtefælleAntoinette af Sachsen-Altenburg (g. 1854)
Børn
Fulde navntysk: Leopold Friedrich Franz Nikolaus
HusHuset Askanien
FarLeopold 4., Hertug af Anhalt
MorFrederikke af Preussen
Født29. april 1831(1831-04-29)
Dessau, Anhalt
Død24. januar 1904 (72 år)
Ballenstedt, Anhalt
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1873

Frederik tilhørte Huset Askanien og var søn af hertug Leopold 4. af Anhalt. I sin ungdom var han officer i den preussiske hær og regerede derefter over det lille hertugdømme Anhalt i det centrale Tyskland fra 1871 til sin død i 1904.

Biografi

redigér

Tidlige liv

redigér

Arveprins Frederik blev født den 29. april 1831 i Dessau i Anhalt som det tredje barn og eneste søn af hertug Leopold 4. af Anhalt-Dessau i hans ægteskab med prinsesse Frederikke af Preussen. Hans far herskede over det lille fyrstendømme Anhalt-Dessau i det centrale Tyskland. Han foretog sine studier i Bonn og Geneve, og i 1851 trådte han ind i det preussiske militær i Potsdam.

I 1863 blev han arveprins til det forenede hertugdømme Anhalt, da hans far havde arvet samtlige anhaltske delterritorier efter den sidste hertug af Anhalt-Bernburgs død. I 1864 deltog han i den 2. Slesvigske Krig som officer i sin svoger prins Frederik Karl af Preussens stab. I 1870-71 deltog han som generalløjtnant i Den fransk-preussiske krig og overværede efterfølgende Wilhelm 1.'s udråbelse til Tysk Kejser i Spejlsalen i Château de Versailles den 18. januar 1871.

Regeringstid

redigér
 
Hertug Frederik 1. af Anhalt.
 
Mindesten for Hertug Frederik 1. i Dessau.

Frederik blev hertug af Anhalt, da faderen Hertug Leopold 4. døde den 22. maj 1871. Han modtog Elefantordenen af Kong Christian 9. i 1873.

Den 23. januar 1904 fik han et apoplektisk anfald og døde dagen efter på slottet i Ballenstedt. Da hans ældste søn Arveprins Leopold var død inden faderen, blev han efterfulgt som hertug af sin næstældste søn, Frederik 2.

Ægteskab og børn

redigér

Frederik giftede sig den 22. april 1854 i Altenburg med Prinsesse Antoinette af Sachsen-Altenburg, datter af Prins Eduard af Sachsen-Altenburg og Prinsesse Amalie af Hohenzollern-Sigmaringen. I ægteskabet blev der født seks børn.

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Anhalt". worldstatesmen.org (engelsk).
redigér
Frederik 1.
Født: 29. april 1831 Død: 24. januar 1904
Titler som regent
Foregående:
Leopold 4.
Hertug af Anhalt
1871 – 1904
Efterfølgende:
Frederik 2.