Hertugdømmet Geldern


Benelux-landenes historie

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Hertugdømmet Geldern

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

1384 1482
Burgundiske Nederlande


Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy

963 1477 Luxembourg

0980 1795
Fyrstbispedømmet Liège

Hertugdømmet
Bouillon

1482 1581
Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1581 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1795
Sydlige Nederlande
(1581 - 1713)
(Spanske Nederlande )
(1713 - 1790/1790 - 1795)
(Østrigske Nederlande)
(1790 - 1790)
Belgiens forenede stater
1795 1801
Bataviske Republik
1795 1804
Første franske republik
1801 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 1815
Første franske kejserrige
1806 1810
Kongeriget Holland
1810 1813
Første franske kejserrige
1813 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830
Forenede Kongerige Nederlandene
1815 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830

Nederlandene
1830

Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867
Luxembourg

Geldern (nederlandsk: Gelre, tysk: Geldern), var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige, som fik navn efter byen Geldern, der nu er en del af Tyskland, mens størstedelen af dets territorium i dag er omfattet af de moderne nederlandske provinser Gelderland og Limburg. Den resterende områderne indgår i dag i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Historie

redigér
 
Historisk kort, der viser Gelderns udstrækning I 1477

Hertugdømmet blev inddelt i fire kvartiler:

  • Arnhem, el. Veluwe,
  • Nijmegen, el. Betuwe,
  • Zutphen, el. Achterhoek
  • Roermond (nu den nordlige del af provinsen Limburg, også kaldt det øvre kvartil af Geldern (Overkwartier).

Geldern befandt sig ofte i krig med grevskabet Holland og bispedømmet Utrecht. Denne ustabile situation fortsatte helt frem til at hertugen Karl 1. af Burgund indlemmede hele området under sit eget herredømme i 1473. Siden blev kontrollen over Geldern overtaget af Habsburgerne gennem Maria af Burgunds ægteskab i 1477 med ærkehertug Maximilian af Østrig og blev som del af den habsburgske arv underlagt den spanske konge.

Da de nordlige nederlandske provinser erklærede sig selvstændige fra spansk herredømme i 16. århundrede, blev de tre nordlige kvartiler en del af de nye Forenede Nederlande, mens den øvre kvartil forblev en del af de spanske Nederlande. Ved freden i Utrecht i 1713, der afsluttede den Spanske Arvefølgekrig, blev den øvre kvartil igen delt mellem Preussen, Forenede Nederlande og Østrig.

Gelderns våbenskjold

redigér

Regionens våbenskjold skiftede udseende flere gange I løbet af sin eksistens.


Se også

redigér
 Spire
Denne artikel om Europas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.