Hindutvagrupper benytter ofte religiøs symbolisme, som her ved en «Kerala Raksha Yatra» arrangeret af BJP. «Yatra» er et hinduisk ord for pilgrimsfærd.

Hindutva (devanagari: हिन्दुत्व), et ord opfundet af Vinayak Damodar Savarkar i hans pjece Hindutva: Hvem er en hindu fra 1923, er et fundamentalistisk sæt af bevægelser som indgår i hinduistisk nationalisme i Indien.

Paraplyorganisationen Sangh Parivar samler i dag (2013) en række Hindutva grupper som Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), Bharatiya Janata Party (BJP), Bajrang Dal og Vishwa Hindu Parishad.

Selvom Hindutva ideologi opstod i begyndelsen af 1900'erne, fik den første større betydning i slutningen af 1980'erne. To omstridte sager, Shah Bano-sagen og Ayodhya-sagen, mobiliserede mange flere hinduer til bevægelsen. Ayodhya-sagen førte til store optøjer og drab mellem indiske hinduer og muslimer. I løbet af 1990'erne fik Hindutva-partierne politisk magt, og BJP sidder med regeringsmagten i Indien fra 1998 til 2004.

Hindutva-grupper lægger vægt på at værne om "hinduistiske værdier", og er blandt andet imod den rådende indiske ordning med forskellige love for forskellige religiøse samfund i landet, når det kommer til ægteskab, arv og familie. De er gået imod særbehandling af religiøse mindretal, som f.eks muslimer. Grupperne går også gerne imod vestlig indflydelse, som kristelig mission overfor hinduer[1] eller "uhinduistiske skikke" som Valentinsdag.[2]


ReferencerRediger

  1. ^ "Adivasi vs Vanvasi: The Hinduization of Tribals in India", The Foreign Exchange of Hate, Sabrang Communications & Publishing, 2002. 
  2. ^ "Groups tell couples to boycott Valentine's Day", Times of India, Feb 13, 2007. ; "Valentine's Day Not Loved in Many Areas of the World", VOA News, 13. februar 2011. 

Andre kilderRediger