Åbn hovedmenuen
Rekonstruktion af en af holmegårdbuerne.

Holmegårdbuerne er en række buer i træ, der stammer fra stenalderen.[1] De har navn efter Holmegårds Mose i Danmark, hvor de blev fundet. Det er de ældste buer, der er fundet noget sted i verden.[2]

BeskrivelseRediger

 
Nærbillede af håndtaget.

Holmegårdbuerne er fladbuer, hvilket betyder de har to flade ben, der går ud fra håndtaget, og som smaller ind mod enden. Håndtaget er dybt, smalt og forbliver stift når buen trækkes. Buerne er generelt mellem 150 og 170 cm lange, og mindre end 6 cm brede på det breddeste sted.[1] De ældste eksemplarer er fremstillet i elm og nogle af de lidt yngre er fremstillet i taks. Buerne er tillet mere rundt end langbuer, da kun den inderste del af del af benene bøger.[3][4]

AnvendelseRediger

Oprindeligt antog man, at holmegårdbuerne var blevet fremstillet "baglæns", og at træet var blevet fjernet fra bogsiden af buen, og at fronten var konveks.[1] Dette er muligvis et resultat af sammenligninger med den engelske langbue, der har en flad bagside og en konveks front. Mange rekonstruktioner blev fremstillet på denne facon, selvom man ved at bearbejde bagsiden af buen bryder fibrene, og derfor risikerer, at buen let knækker.

Efterfølgende analyser viste, at bagsiden i stedet har været konveks med en flad forside. Dette er langt mere effektivt for træsorter som elm, der er relativt stærkt, når det bliver bøjet. Kompressionen på fronten bliver mere jævnt fordelt på den flade overflade, hvilket reducerer, at buen tager strengen og får D-form.[4] Taksbuerne er generel smallere, da denne træsort er mere egnet til smalle buer end elm.[1]

Længden på buen, samt den stive del af benene bidrog til at vinkel strengen sad i har været lav. Dette reducerer at trækvægten stiger eksponentielt, når strengen trækkes tilbage, og giver et blødere træk.[5]

EffektivitetRediger

Holmegårdbuerne kan skyde pile hurtigt og kraftfuldt som følge af de lette, lange og stive yderste ben, der fungerer som løftestænger på strengen, der sender pilen afsted. Det samme princip ligger bag, at en atlatl kan kaste en spyd længere end ved at kaste de med hånden alene.

Buer i holmgegårdstilen bruges ofte til bueskydningskonkurrencer, der handler om at skyde langt.[6]

De oprindelige holmegårdbuer var ikke fremstillet til at være særligt kraftfulde og der var tvivl om den dobbeltkonvekse form er som følge af dårlige bevaringsforhold i mosen. De yngre holmegårdbuer har ikke på samme måde en veldefineret "ksulder", og de minder mere om den amerikanske fladbue.[7]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d Comstock, P (1992). Ancient European Bows, pp. 87-88. The Traditional Bowyers Bible Volume 2. The Lyons Press, 1992. ISBN 1-58574-086-1
  2. ^ Verdens ældste buer. Nationalmuseet. Hentet 13/9-2017
  3. ^ La Varenne, D (2005). Tillering the Holmegaard bow, http://www.fiarc.org/public/Forum/Data/jeval/2005102714414_Tillering%20the%20Holmegaard%20Bow-2.pdf , June 29, 2009.
  4. ^ a b Baker, T (1994). Bows of the World, pp. 45-46. The Traditional Bowyers Bible Volume 3. The Lyons Press, 1994. ISBN 1-58574-087-X
  5. ^ Baker, T (1992). Bow Design and Performance, page 68-71. The Traditional Bowyers Bible Volume 1. The Lyons Press, 1992. ISBN 1-58574-085-3
  6. ^ Perry, D (2008). Flight Bows, page 165. The Traditional Bowyers Bible Volume 4. The Lyons Press, 2008. ISBN 978-0-9645741-6-8
  7. ^ Lansac, P Les arcs de Holmegaard, http://www.archerie-primitive.com/articles/arcs-holmegaard.htm , Archerie Primitive(French), June 29, 2009.