Hornhinden (latin: cornea) er en gennemsigtig hinde, som dækker det forreste af øjet. Navnet skyldes, at den efter dødens indtræden hurtigt tørrer ind og får et mat, hornagtigt udseende. Hos den levende holdes hornhinden fugtig og ren af et tyndt lag tårevæske, der fornys, når man blinker med øjet.

Snit af det menneskelige øje. Hornhinden er benævnt Cornea på illustrationen.

Hos mennesket måler hornhinden ca. 10,5 mm i højden og 11,5 mm i bredden. Midtpå er den ca. 0,5 mm tyk, i kanten op til 0,7 mm tyk.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ Geneser, Finn, et al. Genesers histologi, 1. udgave, p. 657. København: Munksgaard, 2012, ISBN 978-87-628-0396-1.

Se også

redigér
Spire
Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.