Hornslet
Hornslet er en stationsby på Djursland med 5.929 indbyggere (2020)[1] i Hornslet Sogn ca. 21 km nordøst for Aarhus. Byen ligger i Syddjurs Kommune og hører til Region Midtjylland.
Hornslet | |
---|---|
Overblik | |
Land |
![]() |
Region | Region Midtjylland |
Kommune | Syddjurs Kommune |
Sogn | Hornslet Sogn |
Postnr. | 8543 Hornslet |
Demografi | |
Hornslet by | 5.929[1] (2020) |
Kommunen | 42.962[1] (2020) |
- Areal | 696,34 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.syddjurs.dk |
Oversigtskort | |
|
Selv om Hornslet er Djurslands tredjestørste by, er den i realiteten en satellitby til Aarhus. Mest kendt er den for Rosenholm Slot uden for byen. Slottet tilhører familien Rosenkrantz. Slottet er kendt for at have lagt faciliteter til DR's julekalender Jul på Slottet fra 1986.
I Hornslet by findes bl.a. en kommuneskole, Hornslet Skole, Hornslet Station, en svømmehal, biograf, bibliotek, sportsfaciliteter og Hornslet Kirke.
Hornslet var den største by i Rosenholm Kommune. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev kommunen lagt sammen med nabokommunerne Rønde samt Ebeltoft og Midtdjurs til Syddjurs Kommune.
HistorieRediger
I 1875 beskrives byen således: "Hornslet med Kirke. Præstegaard, Skole, Degnegaard, Hospital, Apothek, Kro og 4 Kjøbmandshandler".[2]
Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Hornslet med Kirke, Præstegd., Skole, Degnegaard, Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1891 af Amtet, Arkitekt: Olivarius; det bestaar af Hovedbygning med Kælder og en Sidefløj samt Epidemihus og har 23 Senge), Hospital (ved Kirken, opf. af Holger Rosenkrantz til Rosenholm, † 1642, Fund. af 25/12 1646, for 5 fattige, 1872 udvidet til 7 Lemmer, 1890 indrettet til 2 Lejligheder til 2 Mænd, Kvinder eller Familier af Stamh. Rosenholm, som faa fri Bolig, Brændsel og hver 70 Kr. aarl.), Fattiggaard (opr. 1871, Pl. for 25 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 67,113 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3087 Kr., Antal af Konti 611), Købmandshdlr., Haandværkere m. m., Afholdshjem med Forsamlingssal, Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf-, og Telefonst. samt Postekspedition".[3]
Kultur og seværdighederRediger
- Rosenholm Skov med Ivars Kilde
- Sophie-Amaliegård Skov med Eskjærtoft Voldsted
- Rosenholm Slot
- Rosenholm Festival
- Kom-Bi biograf
I oplandetRediger
Eksterne henvisningerRediger
NoterRediger
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 664
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 1016
Spire Denne artikel om geografi i Syddjurs Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |