Humayun (dvs. den lykkelige), (egl. Nazir-ud-din) (6. marts 150822. februar 1556) var indisk stormogul 1530-1539 og 1555-1556.

Humayun

Humayun, der var stormogulen Baburs ældste søn, overtog regeringen efter dennes død. Han omtales som intellektuelt interesseret, men politisk uerfaren og desuden narkoman, samt svag over for sine brødre. I løbet af sin regering måtte han dels kæmpe mod afghanske nabofyrster der søgte at fordrive mogulerne fra Nordindien, dels imod sine oprørske brødre som gang faldt ham i ryggen. 1539 blev han fordrevet af fyrsten Sher Khan som overtog hele riget, mens han selv flygtede til Persien (Iran).

I sine eksilår måtte Humayun atter kæmpe imod sine brødre, som det dog lykkedes ham at nedkæmpe, hvorefter hans politiske stilling styrkedes. Da afghanernes herredømme i Nordindien blev svækket af indre strid, generobrede han 1555 området og blev atter stormogul. Han døde allerede året efter ved et ulykkestilfælde, men sønnen Akbar sikrede mogulernes herredømme.

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Foregående: Indiske herskere Efterfølgende:
Babur Sher Khan
Akbar