Iñaki Urdangarin y Liebaert (født 15. januar 1968) er en spansk tidligere håndboldspiller og nuværende forretningsmand, der er dømt for skattesvindel via velgørenhedsfonden Nóos, som han er leder af. Urdangarin blev i februar 2017 idømt en fængselsstraf på seks år og tre måneder samt en bøde på € 512.000.[1] Hans hustru, prinsesse Cristina, var ligeledes anklaget, men blev ikke kendt skyldig.

Iñaki Urdangarin, 2010

Sportskarriere redigér

Urdangarin blev som attenårig professionel håndboldspiller i FC Barcelona, og han spillede i denne klub, til han afsluttede sin aktive karriere i 2000. Han var endvidere landsholdsspiller og deltog i den forbindelse i OL 1992, 1996 og 2000, de to sidste gange som anfører. Holdet vandt bronze i 1996 og 2000.

Han blev medlem af den spanske olympiske komité i 2001 og blev næstformand i 2004.

Personlige forhold redigér

Urdangarin blev gift med prinsesse Cristina i 1997, og parret har fire børn. De boede i mange år i Barcelona med en afstikker til Washington D.C. (2009-11). I 2013, hvor Urdangarin blev retsforfulgt, flyttede Cristina med børnene til Geneve, og Urdangarin har også i en periode boet der.

Referencer redigér

  1. ^ "Freispruch für Cristina - Haft für ihren Mann" (tysk). tagesschau.de. 17. februar 2017.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en spansk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.