Immanuel Barfod

dansk præst og personalhistoriker (1820-1896)

Immanuel Barfod (født 16. juli 1820 i Lyngby, død 15. maj 1896 i Våbensted) var en dansk præst og genealog.

Immanuel Barfod
Personlig information
Født16. juli 1820 Rediger på Wikidata
Lyngby, Danmark Rediger på Wikidata
Død15. maj 1896 (75 år) Rediger på Wikidata
Våbensted, Danmark Rediger på Wikidata
FarH.P. Barfoed Rediger på Wikidata
SøskendePeter Christian la Cour,
Lauritz la Cour,
Frederik Barfod Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePersonalhistoriker, præst Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1888) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han blev født i Lyngby, Aarhus Stift, hvor hans fader, Hans Peter Barfoed, da var præst og seminarieforstander; moderen hed Charlotte Christine født Guldberg. Barfod blev i 1838 student fra Vordingborg Skole og tog 1843 teologisk attestats.

Barfod er halvbror til folketingsmedlemmerne Peter Christian la Cour og Lauritz Ulrik la Cour som er sønner af Charlotte Christine Guldberg fra hendes første ægteskab med Jørgen la Cour.[1]

Efter at have været huslærer i 1½ år hos justitsråd Benjamin WolffEngelholm blev han 1845 lærer ved Borgerskolen i Nykøbing Falster. Her samlede og udarbejdede han med overordentlig flid og nøjagtighed værket Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie (som udkom 1849 og 1854 i 2 dele).

I 1851 blev han præst i Oversø ved Flensborg, hvorfra han 1854 forflyttedes som hovedpræst til Sørup i Angel. Efter i 10 år at have gjort udmærket fyldest i denne vanskelige stilling blev han 1864 afsat af den preussiske civiløvrighed. Samme år blev han præst i Herredskirke og Lille Løjtofte ved Nakskov, hvorfra han 1874 forflyttedes til Våbensted Sogn ved Sakskøbing. Barfod blev desuden i 1884 provst i Musse Herred.

Han blev i 1846 gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen.

Foruden ovennævnte præstehistorie har han udgivet enkelte andre genealogiske og personalhistoriske arbejder, der alle udmærker sig ved stor nøjagtighed. Han var bestyrelsesmedlem i Genealogisk Institut, hvor han var medvirkende til forbedringen af kirkebøgerne, og blev Ridder af Dannebrog 1888.

Han er begravet på Våbensted Kirkegård.

Referencer

redigér
  1. ^ "Christine Charlotte Guldberg", finnholbek.dk: Skeel, Schaffalitzky og Ahlefeldt, hentet 28. maj 2022

Eksterne henvisninger

redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.