Ingøya
Ingøya eller Ingøy (nordsamisk: Fávle-Iččát) er en ø i Måsøy kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge. Ingøya ligger nord for Rolvsøya og har 13 indbyggere, de fleste i bygden Inga på nordsiden af øen. Ingøy har hurtigbådsforbindelse til Havøysund, Rolvsøya og Hammerfest.
| Ingøya
Fávle-Iččát, Ingøy | |
|---|---|
 Ingøy | |
| Geografi | |
  Ingøya
Fávle-Iččát, Ingøy | |
| Sted | Vest-Finnmark, Måsøy kommune |
| Koordinater | 71°3′59″N 24°3′46″Ø / 71.06639°N 24.06278°ØKoordinater: 71°3′59″N 24°3′46″Ø / 71.06639°N 24.06278°Ø |
| Areal | 17,84 km² |
| Højeste punkt | Mafjordfjellet (332 m) |
| Administration | |
| Land | Norge |
| Fylke | Troms og Finnmark |
| Demografi | |
| Folketal | 13 |
Historie redigér
I 1530 boede der omkring 360 mennesker på Ingøy. 300 var bosatt i Inga, 60 i Gåsnes. Der var også fiskevær på Ingøya med havsamiske beboere, og danske embedsmænd var også repræsenteret. På denne tid var Ingøya regnet blandt de største fiskevær i Finnmark ved siden af Vardø.
Ingøya dukker op på nederlandske kort i 1570, som et af meget få navngivne steder i Finnmark. Øen blev navngivet Ingen, som også er navnet på en middelalderby i Nederland. Ingøya var et vigtigt handelssted omkring 1800, mellem faktorene på stedet var Edvard Eilert Christie.
Da Måsøy blev etableret som selvstændig kommune i 1839, blev Ingøya kommunecenter. Stedet havde rådhus, bank, tre butikker, posthus, flere skoler og 12 fiskebrug.
6. juni 1940 blev radiosenderen Ingøy kringkaster bombet af et Focke-Wulf Fw 200 bombefly. To ansatte ved stationen omkom i angrebet. Tyskerne genopbyggede derefter stationen til militære formål. Den 22. august 1944 angreb engelske fly af typen Grumman F6F Hellcat stationen og skød den i brand.
Nord for Ingøy ligger Fruholmen fyr, som er verdens nordligste fyrstation. Fyret blev sat i drift 25. august 1866, og var bemandet frem til 2006, da fyret blev automatiseret.[1][2]
På øen står den 362 meter høje radiomast Ingøy kringkaster, som sender NRKs radioudsendelser til havområderne nord for Finnmark. Radiomasten blev opsat i 2000, og er Skandinaviens højeste bygningsværk.[3]
Mod slutningen af 1500-tallet var hollandske hvalfangere stationeret i Mafjorden. Omkring 1615 deltog også britiske skibe i hvalfangsten med Ingøy som base. Disse fangede for Det moskovittiske kompagni. Ved slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet etablerede norske hvalfangstselskaber et anlæg i Mafjorden.
1. maj 2017 blev fiskebruget på Ingøy nedlagt af ejerne, Fjordlaks i Ålesund, som hævdede at videre drift ikke var lønsomt. Selskabet har senere nægtet at sælge fiskebruget til andre aktører. [4]
På Gåsnes er der turistvirksomhed med overnatning og bådtransport. [5]
Kilder og henvisninger redigér
- ^ "Spektakulær 150-årsfeiring av Norges mest værharde fyr" (norsk). 2016-08-13. Hentet 2017-11-07.
- ^ Store norske leksikon. "Ingøy" (norsk). Hentet 2013-02-04.
- ^ "362 meter rett ned!" (norsk). NRK. 2008-09-17. Hentet 2017-11-07.
- ^ "Lokalsamfunn frustrert over Fjordlaks: – Tar ikke samfunnsansvar" (norsk). NRK. 2017-04-24. Hentet 2017-11-07.
- ^ "Ingøya" (norsk). Måsøy kommune. Hentet 2013-02-04.
- Finnmark Dagblad: Ingøy i Samisk utviklingsfond
- museumsnett.no – Fiskevær på Ingøy
- museumsnett.no – Sankt Elms ild på Ingøy
- Ingøy Grendelag på Facebook
- NRK: Flyangrep på Ingøy radio
- NRK: Håpet er ute for Ingøybruket
