Ingvar Cronhammar

dansk-svensk billedhugger (1947-2021)

Ingvar Cronhammar (født 17. december 1947 i Hässleholm i Sverige, død 20. maj 2021[1]) var billedhugger, uddannet ved Århus Kunstakademi 1968 – 1971. Ingvar Cronhammar flyttede til Danmark i 1965. Han markerede sig i 1970'erne i det århusianske kunstmiljø med Zygo-gruppen sammen med Thorbjørn Laustsen, Per Kramer, Freddy Halle og Niels Erik Jensen.

Ingvar Cronhammar
Født17. december 1947 Rediger på Wikidata
Hässleholm, Sverige Rediger på Wikidata
Død20. maj 2021 (73 år) Rediger på Wikidata
GravstedGjellerup Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÅrhus Kunstakademi (1967-1971) Rediger på Wikidata
Medlem afStatens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (2002-2004) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledhugger, filminstruktør, kunstner Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog,
Eckersberg Medaillen (1993),
Thorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ingvar Cronhammar var fra 1990-1995 leder af billedhuggerskolen ved Det fynske Kunstakademi. Cronhammar sad også som medlem af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum i perioden 2002-2004.

Kunstværker

redigér
 
Omen ved Visby.
 
Installation i Frederiksberg 2015.

Ingvar Cronhammar var især kendt for sine monumentale skulpturer i det offentlige byrum, Juggernaut ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrup, 1991. Eye of the Shadow, Struer Gymnasium, 1992. Camp Fire, Odense Tekniske Skole, 1993. Omen, Visby, Sverige, 1993. Elia, ved Herning, 2001 og det rødt lysende hus med vandfald Red Fall i Randers fra 2002. Ingvar Cronhammar stod også bag eksteriørbearbejdning af Kastrup Koblingsstation, ved Københavns Lufthavn for Københavns Belysningsvæsen, Københavns Lufthavne og Øresundskonsortiet, i samarbejde med arkitektfirmaet Gottlieb Paludan Architects, en opgave for Statens Kunstfond udført i 1999. Ingvar Cronhammars gennembrudsværk var The Gate fra 1988 – en gigant installation, der efterlader en illustration af et uhyggeligt maskinrum med blandt andet turbiner, hvalkranie, projektørlys og 'vandgrav'. Værket turnerede rundt fra kunstmuseum til kunstmuseum, med start i Århus.

Inspirationskilder

redigér

Ingvar Cronhammar var meget visuelt orienteret og hentede hovedsageligt sin inspiration fra sine visuelle omgivelser. Visuelle effekter og teknik fra fx videofilm gav således Cronhammar inspiration til mange af hans kunstværker. I tillægget, Kulturweekend, 7. februar 2008, til Jyllands-Posten meddelte Cronhammar, at "...fem overskrifter har været og er stadig betydningsfulde brikker i mit liv," de 5 er Emanuel Vigelands Mausoleum, George S. Patton Jr., Gavin Bryars: Jesus Blood Never Failed Me Yet, Ursaab (prototypen på Saab) og Herman Melville: Moby Dick

Anerkendelser

redigér

Priser og legater

redigér
  • Statens Kunstfonds arbejdslegat, 1987, 1988, 1993, 1994, 1995
  • Statens Kunstfonds 3. årige arbejdslegat, 1989-91
  • Præmie fra Statens Kunstfond, 1988
  • Rejselegat fra Statens Kunstfond, 1992 og 1995
  • Årets Kunstner, JyllandsPostens Rejselegat, 1992
  • Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legats Ærespris, 1996
  • Ole Haslunds Kunstnerfonds Legat, 1996
  • Danske Kunstkritikeres Pris, 1998
  • Billedhugger Viggo Jarls legat til fordel for danske billedhuggere, 1999
  • "PRIX SPECIAL du JURY", Musée en plein air du Sart Tilman – Liége, Belgien, 2000
  • Hernings Turistpris, 2001
  • Fonden Kristian Zahrtmanns Hæderspris, 2001
  • Herning Kommunes Arkitekturpris, 2002

Tilkendegivelser

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Ingvar Cronhammar er død", Politiken, Ritzau, 20. maj 2021
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. november 2014. Hentet 26. januar 2013.

Eksterne henvisninger

redigér
Artiklen om Ingvar Cronhammar kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.