Interstate Highway 17

Interstate Highway 17, Interstate 17 eller bare I-17 en hovedvej i Dwight D. Eisenhower National System of Interstate and Defense Highways eller bare Interstate Highway System i USA. Vejen er en såkaldt Intrastate Interstate Highway, hvilket betyder at hele vejens forløb ligger inden for grænserne af en enkelt delstat.

Vejskilt på I-17 skilt
I-17 kort

Rutebeskrivelse redigér

I-17 ligger på hele sit forløb inden for grænserne af delstaten Arizona. Dens sydlige ende ligger i Phoenix, hvor den møder I-10. Herfra går vejen ca. 235 km mod nord til Flagstaff, hvor vejen møder I-40. Vejen følger to tidligere Arizona State Routes, SR 69 (den sydlige del) og SR 79 (den nordlige del af I-17).

 
Montezuma Castle National Monument nær I-17

Fra Phonix til Flagstaff går vejen gennem en række naturområder, fx Tonto National Forest og Coconino National Forest. Vejen passerer tæt forbi Montezuma Castle National Monument, hvor der findes velbevarede rester af beboelse fra Sinagua folket, der levede i området omkring år 1400. På strækningen fra Phoenix til Flagstaff stiger vejen fra omkring 340 meter til 2.135 meter, en stigning på mere end 1½ km. Flere steder på vejen er der frakørsler til udsigtspunkter, hvorfra der er udsigt over de mange bjerge og dale i det nordlige Arizona.

I-17 adskiller sig fra andre interstates ved at den ikke starter ved milepost 0 i den sydlige ende, men ved milepost 194. Dette skyldes et tidligere system i Arizona, for veje, der udgik fra andre veje, ikke begyndte forfra med nummereringen, men fortsatte numrede i forhold til den vej, de udgik fra. På denne måde "arvede" I-17 numrene fra den gamle SR 69.

Større byer langs I-17 redigér

Der er kun to byer med mere end 30.000 indbyggere langs vejen, nemlig de to byer ved vejens begyndelse og slutning, Phoenix og Flagstaff.

Eksterne referencer redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: