Ismael
Ismael (arabisk: إسماعيل, hebraisk: יִשְׁמָעֵאל) er søn af Ibrahim (Abraham) og Hagar og anses i islam for at være en af islams profeter og arabernes stamfader, igennem sine tolv børn, som er nævnt i Første Mosebog (kapitel 25) Ifølge islamisk overlevering hjalp Ismael Abraham ved byggeriet af Ka'baen.[1] Ismael omtales i Første Mosebog i kapitlerne 16, 17, 21 og 25.[2]
I Første Mosebog omtales Ismael som patriarken Abrahams ældste søn, som han fik med sin egyptiske slavinde eller tjenerinde Hagar.[2]
Efter at Abraham fik sønnen Isak med hustruen Sara, blev Ismael og hans mor Hagar jaget bort. Han slog sig ned i Parans ørken, blev bueskytte og giftede sig med en egyptisk kvinde. Parret blev stamfar til tolv folkeslag, som samlet kaldes ismaelitterne.[3][4]
KilderRediger
- ^ Ismael. Religion.dk, besøgt 24. september 2022.
- ^ a b Første mosebog, kapitel 16. Bibelen online, bibelselskabet.dk, besøgt 24. september 2022.
- ^ Lemche, Niels Peter: artiklen "Ismael" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 24. september 2022.
- ^ Hagar opdagede en brønd. Artikel i Kristeligt Dagblad 14. januar 2020.
 | Spire Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |