Ismael

bibelsk person, søn af Abraham

Ismael (arabisk: إسماعيل, hebraisk: יִשְׁמָעֵאל) er søn af Ibrahim (Abraham) og Hagar og anses i islam for at være en af islams profeter og arabernes stamfader, igennem sine tolv børn, som er nævnt i Første Mosebog (kapitel 25) Ifølge islamisk overlevering hjalp Ismael Abraham ved byggeriet af Ka'baen.[1] Ismael omtales i Første Mosebog i kapitlerne 16, 17, 21 og 25.[2]

Illustration fra bogen Hadikat as-Suada 16.-17. århundrede, der viser ofringen af Ibrahims søn (traditionen siger Ismael)

I Første Mosebog omtales Ismael som patriarken Abrahams ældste søn, som han fik med sin egyptiske slavinde eller tjenerinde Hagar.[2]

Efter at Abraham fik sønnen Isak med hustruen Sara, blev Ismael og hans mor Hagar jaget bort. Han slog sig ned i Parans ørken, blev bueskytte og giftede sig med en egyptisk kvinde. Parret blev stamfar til tolv folkeslag, som samlet kaldes ismaelitterne.[3][4]



 Spire
Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.