Israelsk litteratur

Israelsk litteratur, generelt refereret til som hebraisk litteratur, er poesi og prosa skrevet på moderne hebraisk som en del af det hebraiske sprogs renæssance i moderne tid.

Eliezer Ben Yehuda, moderne hebraisks far

HistorieRediger

Den første moderne hebraiske poesi og prosa var værkerne efter jødiske forfattere i det 19. århundrede fra forskellige lande i Europa, hvis modersmål ikke var hebraisk. Sjolom-Alejkhem skrev på russisk, hebraisk og jiddisch; Isaac Leib Peretz og Mendele Mocher Sforim skrev på hebraisk og jiddisch; Hayyim Nahman Bialik voksede op i Rusland, men skrev på hebraisk. Nogle af disse forfattere publicerede først deres værker i hebraiske aviser i Europa. Mange af pionererne inden for hebraisk litteratur var zionister, og drog til sidst til landet Israel. Nogle skrev på hebraisk før deres ankomst, mens andre gik over til hebraisk som formidlingssprog for deres litterære bestræbelser, efter at de ankom til Israel.[1]

40- og 50'erneRediger

Iløbet af 40- og 50'erne: "Uafhængighedskrigsgenerationen» . Indfødte forfattere kom i konflikt "mellem individualisme og hengivelse til samfundet og staten"; karakteriseret af "social realisme". På denne tid havde israelske forfattere indflydelse på resten af verden.

60'erneRediger

I begyndelsen af 60'erne: "vældig indflydelsesrige" forfattere fulgte mindre "ideologiske mønstre", og skrev mere om individet; "psykologisk realisme, allegori og symbolisme"; "spekulation og skepsis angående... sædvaner".

80- og 90'erneRediger

Iløbet af 80- og 90'erne: "Intens litterær aktivitet", rettet mod "muliggøre for læsere at forstå sig selv", karakteriserede "tre generationer" af forfattere, inklusive Oz, Yehoshua, Kaniuk, så vel som:

Holocaust-fiktionRediger

Holocaust blev sat i nyt perspektiv af Appelfeld og Grossman så vel som af (blandt andre):

Nye temaerRediger

Nye temaer opstod:

ForfatterinderRediger

Kvindelige forfattere blev mere prominente på "generelle emner", så vel som på kvindens rolle inden for "jødisk tradition og... i inden for "zionismevirksomheden":

DetektivfiktionRediger

Nogle af de ovennævnte kvinder (Lapid og Gur) begyndte at skrive detektivfiktion såvel som de følgende mænd og kvinder:

Den yngre generationRediger

En "yngre generation" af forfattere som er "mere universielle", "surrealistiske og idiosynkratiske":

Nogle postmodernistiske forfattere:

Senere i 90'erneRediger

En ny front af unge forfattere aktive i slutningen af 90'erne og begyndelsen af det nye årtusind (se også haaretz)

Hebraiske børnebøgerRediger

Børnebøger:

Udgivelse af bøger i IsraelRediger

Ved lov skal Det jødiske nationale universitetsbibliotek og Det hebraiske universitet i Jerusalem modtage to kopier af hver bog som publiceres i Israel. I 2004 rapporterede de at have modtaget 6436 nye bøger. De fleste blev udgivet på hebraisk, og de fleste af bøgerne publiceret på hebraisk var også oprindeligt skrevet på hebraisk. Næsten otte procent af udgivelserne i 2004 var børnebøger og andre fire procent var lærebøger. Ifølge forelæggerne var 55 % af bøgerne kommercielle, 14 % selvpublicerede, ti procent regeringsudgivet, syv procent lærebøger og 14 % publiceret af andre organisationer.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ "Final Edit Litterature to Hebrew".  Teksten "udgiver:Jewish Learning" ignoreret (hjælp)
  2. ^ "AROUND THE CAMPUSES". News@HebrewU. Hentet 18. april 2008.