Jón Guðmundsson
Jón Guðmundsson (født 15. december 1807 i Melshus ved Reykjavik, død 31. maj 1875 i Reykjavik) var en islandsk politiker, jurist og redaktør.[1]
Guðmundsson var søn af Guðmundur Bernhardsson. Efter farens død kom han i 1813 til et købmandshjem i Reykjavik og i 1822 til en slægtning i Borgarfjord. Han kom på den lærde skole på Bessastaðir, men på grund af en hofteskade fik han først studentereksamen derfra i 1832. Han blev fuldmægtig hos landfogeden i Reykjavik i 1833. Fra 1835 til 1847 var Guðmundsson administrator for Kirkjubæ Klostergods og Fløgu Jorder i Sønderamt hvor han var en dygtig landmand. I 1836 blev han også konstitueret land- og byfoged.[1]
Han var konstitueret sysselmand i Skaptafellssyssel 1848-1851.[2] Vinteren 1850-1851 var han i København hvor han i 1851 tog dansk juridisk eksamen (exam.jur.). I København var han medlem af en islandsk delegation som fohandlede om en forfatning for Island. Han boede i Reykjavik fra 1852 hvor han fra 1852 til 1875 var redaktør af avisen Þjóðólfur som i lang tid var Islands eneste avis.[1] I 1858 blev Guðmundsson konstitueret som sagfører ved overretten. Han var medlem af byrådet 1856-1862 og medlem af Det Islandske Litterære Selskab fra 1845.[1]
Efter Altingets genoprettelse var han altingsmand for Skaptafellssyssel fra 1845 til 1867[2] og dets formand i 1859 og 1861.[1]
Guðmundsson var en af fem kongevalgte medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-1849 for Island, men han deltog ikke i rigsforsamlingens møder.[1]
Han fik betydelig indflydelse på Island og regnes som en af lederne i kampen for den forfatning som gav Island selvstyre fra Danmark i 1874.[2]
Referencer redigér
- ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 168-169
- ^ a b c B.Th. Melsted (1919), "Guðmundsson, Jón", Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave), vol. 10, s. 348