Jørgen Lehmann
Jørgen Erik Lehmann (født 15. januar 1898 i København, død 26. december 1989) var en dansk læge og biokemiker, der arbejdede i Sverige[1]. Lehmann fulgte studier ved Lunds Universitet under Torsten Thunberg, professor i fysiologi, der regnes som opdageren af dehydrogenaser, en vigtig gruppe af enzymer. Han fik sin doktorgrad i Lund i 1929 og blev udnævnt til lektor samme år. 1935-1937 arbejdede han på Rockefeller University i New York under den fremtidige nobelprismodtager Herbert Gasser.
| Jørgen Lehmann | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
15. januar 1898  |
| Død |
26. december 1989 (91 år) |
| Gravsted |
Stampens kyrkogård |
| Far |
Edvard Lehmann |
| Ægtefæller |
Marie-Louise de Vylder-Lehmann (1926-1945), Maja Lehmann (1948-1989) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Lunds Universitet, Göteborgs Universitet |
| Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse |
Biokemiker, læge |
| Arbejdsgiver |
Lunds Universitet, Göteborgs Universitet, Aarhus Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Björkénska priset (1951), Gran Cruz de la Orden Civil de Sanidad (1954) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Lehmann er bedst kendt for at have udviklet to lægemidler: Para-aminosalicylsyre (PAS), som siden 1946 spillede en afgørende rolle i behandlingen af tuberkulose (TB) og Dicumarol, en antikoagulerende medicin, der siden 1941 blev brugt i mere end fem årtier.
Jørgen Lehmann var søn af Edvard Lehmann, professor i religionshistorie ved Lunds Universitet og grandnevø af den danske politiker Orla Lehmann.
Han bar Kong Christian X's Frihedsmedalje.
Kilde redigér
- ^ "Jørgen Lehmann – den kliniske biokemiker - Biokemisk Forening". Arkiveret fra originalen 30. december 2013. Hentet 30. december 2013.
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |