Jørgen Erik Lehmann (født 15. januar 1898 i København, død 26. december 1989) var en dansk læge og biokemiker, der arbejdede i Sverige[1]. Lehmann fulgte studier ved Lunds Universitet under Torsten Thunberg, professor i fysiologi, der regnes som opdageren af dehydrogenaser, en vigtig gruppe af enzymer. Han fik sin doktorgrad i Lund i 1929 og blev udnævnt til lektor samme år. 1935-1937 arbejdede han på Rockefeller University i New York under den fremtidige nobelprismodtager Herbert Gasser.

Jørgen Lehmann

Lehman 1.jpg

Personlig information
Født 15. januar 1898Rediger på Wikidata
Død 26. december 1989 (91 år)Rediger på Wikidata
Gravsted Stampens kyrkogårdRediger på Wikidata
Far Edvard LehmannRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Göteborgs UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga VetenskapsakademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse Læge, kemikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Lunds Universitet, Göteborgs Universitet, Aarhus UniversitetRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Björkénska priset,
Gran Cruz de la Orden Civil de Sanidad (1954)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lehmann er bedst kendt for at have udviklet to lægemidler: Para-aminosalicylsyre (PAS), som siden 1946 spillede en afgørende rolle i behandlingen af tuberkulose (TB) og Dicumarol, en antikoagulerende medicin, der siden 1941 blev brugt i mere end fem årtier.

Jørgen Lehmann var søn af Edvard Lehmann, professor i religionshistorie ved Lunds Universitet og grandnevø af den danske politiker Orla Lehmann.

Han bar Kong Christian X's Frihedsmedalje.

KildeRediger

 Stub