Jack Falahee

amerikansk skuespiller

John Ryan Falahee[1] (født 20. februar 1989[2]) er en amerikansk skuespiller og sanger. Han er bedst kendt for at spille den jurastuderende Connor Walsh i den juridiske dramaserie fra ABC How to Get Away with Murder (2014–2020) og som Frank Stringfellow i det historiske drama fra PBS, Mercy Street (2016–2017).

Jack Falahee
Falahee i 2015
Personlig information
Født John Ryan Falahee
2. februar 1989 (35 år)
USA Ann Arbor, Michigan, USA
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted New York University
Beskæftigelse 2012-nu
Kendt for Connor Walsh i How to Get Away with Murder
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Opvækst redigér

John Ryan Falahee blev født den 20. februar 1989 og er opvokset i Ann Arbor, Michigan, som af en søn af en mor der er talepatolog og en far der er neurokirurg.[3][4] Han har tre søskende, en søster der er advokat og to brødre, som begge er indenfor sundhedsvæsnet.[5] Han er af irsk og italiensk afstamning.[6] I hans barndom gik Falahee på en katolsk skole, der blev beskrevet som "streng".[6] Han begyndte at spille skuespil, mens han gik på Huron High School.[7] I 2011 dimitterede Falahee fra New York Universitys Tisch School of the Arts med en BFA i drama, hvor han havde studeret skuespil og optrådte i en række produktioner, herunder Love's Labour's Lost, A Midsummer Night's Dream og Sondheims Company.[8] Han har også studeret skuespil på International Theatre Workshop i Amsterdam.[2]

Karriere redigér

Falahees første job som skuespiller var i 2012 med en gæsteoptræden i komedie-webserien Submissions Only. Samme år havde han hovedrollen i kortfilmen Sunburn.[9]

Falahee fik sin tv-debut i 2013 med en gæsteoptræden i The CW teen comedy-dramaserien The Carrie Diaries og dukkede senere op i den kortvarige NBC-serie Ironside. Han medvirkede i Lifetime-filmen Escape from Polygamy, der havde premiere den 24. august 2013.[10] Falahee havde senere roller i en række independent-film, herunder Hunter, Blood and Circumstance og Slider. I 2014 optrådte han i action-thrilleren Rage.[11] Samme år havde han en tilbagevendende rolle som Charlie McBride i ABC Family teen-dramaserien Twisted.[12] Han medvirkede også som Henri i filmen Lily & Kat fra 2015.

Den 12. februar 2014 blev Falahee castet til en fast rolle i ABC juridiske thrillerserie How to Get Away with Murder, produceret af Shonda Rhimes.[13][14] Han spiller her rollen som en ud af fem topelever, Connor Walsh.[15] Serien havde premiere den 25. september 2014 og modtog generelt positive anmeldelser fra anmeldere og 14 millioner seere.[16]

Falahee havde også en rolle i PBS-dramaet Mercy Street, der havde premiere i januar 2016. Han spillede her Frank Stringfellow, en statslig soldat under borgerkrigen.[17] Seriens anden sæson havde premiere 22. januar 2017, hvor Falahee genoptog sin rolle som Stringfellow.

I september 2019 annoncerede Falahee og barndomsvennen, DJ Elephante, oprettelsen af deres musikband, Diplomacy. De udgav "Silver Lake Queen" som deres debutsingle den 16. oktober og solgte billetter til deres debutturné i januar 2020 - som senere blev udskudt på grund af COVID-19-pandemien - og udgav deres EP den 19. februar 2020. Falahee er forsanger i bandet og har udtalt, at han skriver de fleste af deres sange baseret på hans personlige erfaringer.

Velgørenhed og samfundssarbejde redigér

Den 20. september 2015 deltog Falahee i Nautica Malibu Triathlon og indgik et partnerskab med Disney for at indsamle til Los Angeles Children's Hospitals forskningsprogram til fordel for børnekræft. Han skaffede over $12.000 i donationer til projektet.[18] Han deltog også i Nautica Malibu Triathlon i 2016 og 2017 sammen med sine How to Get Away with Murder-kolleger Karla Souza og Conrad Ricamora. Han er også involveret i AKASA Community Outreach Project, "der står bag diversificeret wellness-pensum i partnerskab med offentlige skoler i lavindkomstsamfund i hele Los Angeles. Eleverne lærer om processerne bag at dyrke, høste, købe og tilberede mad og undersøge deres eget fødevaresystem i nabolaget."[19]

Privatliv redigér

Der opstod i 2014 rygter om Falahees seksualitet efter hans rolle som den homoseksuelle Connor Walsh i How to Get Away with Murder, der er i et forhold med en HIV-positiv mand. Rygterne blev først afkræftet to år senere, hvor han lagde et længere opslag op på Twitter, hvor han fortæller, at han er heteroseksuel og at han ikke har villet bekendtgøre noget før, i et forsøg på "at lade skabet være skabet".[20] Han udtaler samtidig at han altid har været en stor støtte af LGBTQ-samfundet.

Falahee og resten af castet fra How to Get Away with Murder er ganske gode venner og der opstod rygter om et forhold mellem Falahee og kollegaen Aja Naomi King efter de i en periode optrådte på hinandens sociale medier. De to har aldrig kommenteret på rygterne.

Falahee var fra midten af 2019 kæreste med modellen Ellie Satter, men parret skulle efter alt at tyde på Satters Instagram have slået op i sommeren 2020. Falahee har ikke kommenteret på bruddet.[20]

Filmografi redigér

Film redigér

År Titel Rolle Noter
2012 Sunburn Kevin Kortfilm
2013 Hunter Gavin
2014 Rage Evan
Blood and Circumstance Danny Stabler
Slider Parker Pierce
2015 Blowtorch Michael Vardi
Lily & Kat Henry
Campus Code Elliot
2016 Cardboard Boxer Leo
2018 The Song of Sway Lake Jimmy
We Are Boats Michael Lamina
2019 Berserk Huntley Thomas
At 30 We Throw Dinner Parties Marcelo Kortfilm
Crossbow

Tv redigér

År Titel Rolle Noter
2012 Submissions Only Clenched Student Afsnit: "The Growing Interconnectedness"
2013 The Carrie Diaries Colin Afsnit: "Hush Hush"
2013 Ironside Scott Dolan Afsnit: "Hidden Agenda"
2013 Escape from Polygamy Ryder Tv-film
2014 Twisted Charlie McBride Tilbagevendende rolle
2014–2020 How to Get Away with Murder Connor Walsh Fast rolle
2016–2017 Mercy Street Frank Stringfellow Tilbagevendende rolle

Referencer redigér

  1. ^ "Jack Falahee on the Success of 'HTGAWM'". 12. februar 2015.
  2. ^ a b "Jack Falahee - Biography". TV Guide. Hentet 30. september 2014.
  3. ^ "Jack Falahee". ABC. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 2. september 2014.
  4. ^ Jarett Wieselman. "Everything You Need To Know About "How To Get Away With Murder" Star Jack Falahee". BuzzFeed. Hentet 1. marts 2015.
  5. ^ Jack Falahee Bio, Age, Height, Gay, Girlfriend, Dating, Aja Naomi King, GIF, Net Worth, Movies and TV Shows
  6. ^ a b "Jack Falahee on Murder, Petty Theft, and Throwing Up in Public". Details. Arkiveret fra originalen 24. februar 2016. Hentet 6. januar 2016.
  7. ^ Hundley, Jessica (8. august 2014). "Getting Away With It". Out. Hentet 27. september 2014.
  8. ^ Jessica Hundley (26. august 2014). "Getting Away With It". Hentet 3. september 2014.
  9. ^ "Trailer For Sunburn". Vimeo. Hentet 30. september 2014.
  10. ^ "Escape from Polygamy - Watch Lifetime Movies Online". myLifetime.com. Arkiveret fra originalen 2. august 2014. Hentet 2014-05-13.
  11. ^ "Rising Star Jack Falahee Joins Nicolas Cage in 'Tokarev' (Exclusive)". TheWrap. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2014. Hentet 2014-05-13.
  12. ^ Andreeva, Nellie. "Stella Maeve Joins 'Chicago PD'; Nick Tarabay Cast In 'Believe'; 'Gang Related' & 'Twisted' Also Add Recurring". Deadline.com. Hentet 2014-05-13.
  13. ^ Andreeva, Nellie. "UPDATE: Jeffrey Nordling & Christina Chang In ABC's 'Sea Of Fire', Trio Cast In 'Murder'". Deadline.com. Hentet 2014-05-13.
  14. ^ "ABC Picks Up Shonda Rhimes Drama, Renews 'Resurrection' and 'Once Upon a Time'". TheWrap. 2014-05-08. Hentet 2014-05-13.
  15. ^ Laura Prudom (25. september 2014). "'How to Get Away with Murder' Creator Peter Nowalk on Working with Shonda Rhimes, Diversity on TV". Variety. Hentet 30. september 2014.
  16. ^ Michael O'Connell (26. september 2014). "TV Ratings: 'How to Get Away With Murder' Tops ABC's Winning Shonda Rhimes Block". The Hollywood Reporter. Hentet 29. september 2014.
  17. ^ "Emmy Breakout Jack Falahee on Toughest 'How to Get Away With Murder' Scene, Viola Davis and 36-Hour Binge Watch". TheWrap (engelsk). Hentet 2015-10-11.
  18. ^ "Recap: 2015 Nautica Malibu Triathlon - Konnect Public Relations". Konnect Public Relations (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2015-10-11.
  19. ^ "Home". Akasa Community Outreach (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 4. september 2017. Hentet 2017-09-04.
  20. ^ a b Actor and Singer Jack Falahee-Know about His Family and Relationships

Eksterne henvisninger redigér