Jacob Bang

dansk keramiker, designer og billedhugger (1932-2011)
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Jacob E. Bang.

(født 29. maj 1932 i København, død 8. januar 2011 samme sted) var en dansk keramiker, designer og billedhugger.

Jacob Bang

Christian Bang-My Grandchild Jacob Bang-1939-Ole Haupt.jpg

Christian Bang, "Barnebarnet Jacob Bang", 1939
Personlig information
Født 29. maj 1932 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død 8. januar 2011 (78 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Gravsted Holmens Kirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Dansk
Far Arne Bang Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Arne Bang, Bjørn Wiinblad Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Billedhugger, designer, keramiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Bang var søn af keramiker og billedhugger Arne Bang (1901-1983) og organist Olga Elise Brodthagen (1904-1974), nevø til glasdesigner Jacob E. Bang (1899-1965) og barnebarn af maleren Christian Bang (1868-1950). Jacob Bang arbejdede både med brugskunst og skulptur. Han er kendt for sine stentøjskrukker, lamper, tekander og vaser fra 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne, der blev udstillet og forhandlet hos Den Permanente.

Uddannelse og udmærkelserRediger


Bang blev udlært pottemager i sin fars stentøjsbrænderi i Fensmark 1953, som han siden overtog (1965-81). Han rejste i 1952 en måned til Verona og Venedig, og i 1953 opholdt han sig to måneder i Paris. Bang modtog præmie i guldsmedefagets konkurrence for korpusarbejde i 1953. I 1966 vandt han 1. præmie i Dansk Arbejdes konkurrence om et trofæ med et formstøbt spirende frø udført i stentøj. I 1990 modtog han et Legat fra Prins Henriks Fond.

KunsthåndværkRediger

Før Bang blev selvstændig, arbejdede han et halvt år hos Bjørn Wiinblad i Hjortekær (1955) og som designer ved Hegnetslund Lervarefabrik i Herfølge (1957-62). Men han forfulgte også det kunstneriske spor og udførte parallelt med brugskunsten blandt andet et større relief til Holmegaard Glasværk (1978) samt en serie stentøjrelieffer til Kalbyrisskole i Næstved (1979) forestillende tapirer der flygter gennem en jungle. Han udfører også en gitterport af smedejern til en beboelsesejendom i Studiestræde 11, København. På samme adresse udfører han smedejernsgitre til kældervinduerne, blandt andet med en i pladejern udskåret guldbelagt rotte, der spiser ost (1988).

Bang var fascineret af de figurative muligheder i brugskeramikken, som han især arbejdede med i de første årtier af sin karriere. Tidligt fik kander og krukker præg af stiliserede, mytiske og pikante kvindefigurer. Inspirationen er både stilmæssigt og teknisk hentet fra naturen, fra Japan og fra den græske og romerske oldtid.

SkulpturRediger

I 1981-91 havde Bang værkstedet "Hestestalden" på Esplanaden i København. Fra 1981 koncentrerede han sig udelukkende om skulptur og om udforskningen af form og materiales muligheder. Stilmæssigt arbejdede han på tværs af tendenserne i samtidskunsten. Han producerede en række figurer med flodheste, fugle og motorcykler samt "Krokodillespringvand" (1991), "Næsehorn på sokkel" (1993) og "Hoved af Kafferbøffel" (1995). Han udførte desuden portræt buster af kendte danske personligheder som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, jurist William Edler von Eyden (1990), koncernchef Poul Svanholm (1993), sportsjournalist Gunnar Nu Hansen (1993), sønnen tegneren Simon Bang (1996) og Danfoss-direktør Mads Clausen (1998). Hvor Bang i sin brugskunst tilegnede sig den arkaisk klassiske skulpturs udtryk, er skulpturerne og især portrætbusterne udprægede realistiske.

LitteraturRediger

  • Næstved Tidende 5.december 1963
  • Næstved Tidende 15.juli 1965
  • B.T. 17. marts 1993

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Jacob Bang kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.