Jacopo Facciolati
Jacopo Facciolati (født 4. januar 1682 i Torreglia, død 26. august 1769 i Padua) var en italiensk filolog.
| Jacopo Facciolati | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
4. januar 1682  Torreglia, Italien |
| Død |
26. august 1769 (87 år) Padova, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Sprogforsker, leksikograf, klassisk filolog |
| Arbejdsgiver |
Università degli Studi di Padova |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Facciolati virkede i lang tid ved universitetet i Padua. Han leverede nye udgaver af Ambrogio Calepinos oprindelig i 4 sprog begyndte (1502) Dictionarium undecim linguarum (2 bind, 1718) og af Marius Nizolius' Thesaurus Ciceronianus (1734); han har også haft en væsentlig andel i sin discipel Egidio Forcellinis Totius latinitatis lexicon. Af hans korrespondance er udkommet Clarorum Germanorum Hungarorum etc. ad Facciolatum epistolæ (1843); hans levned er skildret af Giovanni Battista Ferrari (1799, på latin) og Giuseppe Gennari (1818).
Kilder redigér
- Facciolati, Jacopo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918), forfattet af Karl Hude
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |