Jacques François Antoine Ibert (født 15. august 1890, død 5. februar 1962 i Paris) var en fransk komponist.

Jacques Ibert

Jacques Ibert.jpg

Personlig information
Født Jacques François Antoine Marie IbertRediger på Wikidata
15. august 1890Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 5. februar 1962 (71 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière de PassyRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Conservatoire national supérieur de musique et de danseRediger på Wikidata
Elev af Nadia Boulanger, Paul Vidal, Émile Pessard, André GedalgeRediger på Wikidata
Medlem af Académie des beaux-arts (fra 1956)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmmusikkomponist, musikolog, dirigent, komponist, musikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Franske akademi i Rom (1937-1960), Réunion des théâtres lyriques nationaux (1955-1956)Rediger på Wikidata
Kendte værker Angélique, HavnestæderRediger på Wikidata
Genre OperaRediger på Wikidata
Bevægelse Klassisk musikRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
Prix de Rome (1919)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Jacques Ibert
Gnome-speakernotes.svg
Fem stykker for trio, 2. sats (andantino)

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ibert var elev af Paul Vidal på konservatoriet i Paris. Han vandt en Prix de Rome i 1919 for sin kantate, Le poète et la fée. Fra 1937 var han direktør for det franske akademi i Rom og fra 1955 til 1957 var han chef for Opéra-Comique i Paris.

Iberts musik er ret "let", ofte vittigt og fantasifuldt orkestreret med gode melodier. Selvom han ikke tilhørte gruppen, Les Six, er hans musik i nogen grad i samme stil som dennes. Hans bedst kendte værk er nok orkesterværket Divertissement (1930), som er baseret på den musik, han skrev til Eugène Labiches skuespil, Un chapeau de paille d'Italie (En italiensk ståhat). I løbet af værket er der komiske citater fra mange værker, herunder Mendelssohns Bryllupsmarch. Blandt Iberts andre værker kan Havnestæder (Escales) (1924) for orkester, et symfonisk digt, La Ballade de la geôle de Reading efter Oscar Wildes digt (omarbejdet og opført som ballet i 1947), hans koncert for fløjte og en Concertino da Camera for saxofon og Le petit âne blanc for klaver nævnes. Han skrev en række operaer og en operette, Les Petites Cardinaux, nogle sammen med Arthur Honegger. Han skabte også filmmusik, blandt andet til Orson Welles' version af Macbeth (1948).

VærklisteRediger

OperaerRediger

  • Persée et Andromède (1929)
  • Angélique (1927)
  • Le Roi d'Yvetot (1930)
  • Gonzague (1931)
  • L'Aiglon (1. og 5. akt, resten af Arthur Honegger, 1937)
  • Les Petites Cardinal (operette med Arthur Honegger, 1938)
  • Barbe-bleue, (1943)

FilmmusikRediger

  • Invitation to the Dance (1956)
  • Macbeth (1948)
  • Panique (1946)
  • Feu Mathias Pascal (1937)
  • Golgotha (1935)
  • Maternite (1934)
  • Les Cinq Gentlemen Maudits (1933)
  • Don Quixote (1933)
  • Un Chapeau de Paille d'Italie (1927)

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger