Jan Björklund
Jan Arne Björklund (født 18. april 1962 i Skene, Västergötland, Sverige) er en svensk politiker, der er formand for Folkpartiet og uddannelsesminister.
Jan Björklund | |
---|---|
12. september 2014 | |
Personlig information | |
Født |
18. april 1962![]() Skene ![]() |
Politisk parti |
Folkpartiet![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Militärhögskolan Karlberg![]() |
Beskæftigelse |
Militærperson, politiker![]() |
Arbejdssted |
Stockholm![]() |
Information med symbolet ![]() |
Björklund blev valgt som partiformand ved Folkpartiets landsmøde i september 2007. På posten efterfulgte han Lars Leijonborg. I Fredrik Reinfeldts første regering i 2006 blev han skoleminister, men overtog i kraft af partilederskiftet også Leijonborgs rolle som uddannelsesminister.
Han aftjente værnepligt i 1981-1982, hvilket blev begyndelsen på en lang karriere indenfor militæret. I 1985 blev han officer, i 1986 løjtnant, hvorefter han blev chef for beredskabsplutonen i den svenske livgarde. I 1986 supplerede han med en eksamen fra Krigshögskolan og studerede også ved Militärhögskolan Karlberg i 1991-1993 og blev derefter major og chef for stadsskyttebataljonen. I 1994 forlod han imidlertid forsvaret for at hellige sig politik på fuldtid.
Det politiske engagement går tilbage til 1976, hvor han blev medlem af Folkpartiets ungdomsförbund (nu Liberala Ungdomsförbundet). I 1985 blev han anden næstformand i organisationen, og valgtes i den egenskab som medlem af Folkpartiets ledelse i 1987. I 1994 blev han valgt til bystyret i Stockholms kommun, hvor han sad frem til 2006; fra 1998-2002 som skoleborgmester og fra 2002-2006 som såkaldt borgmester uden særligt ansvar. Han kom ind i partiets ledelse i 1995 og blev anden næstformand i 1997. Siden 2006 har han været medlem af Riksdagen.
Eksterne henvisningerRediger
- Om Jan Björklund på Folkpartiets hjemmeside