Japansk lifting er en form for afstressende og muskelafspændende ansigtsbehandling, et naturligt ansigtsløft. Behandlingen udføres med blid ansigtsmassage, som fokuserer på bestemte punkter og zoner, mindsker rynker og giver ansigtet velvære og et ungdommeligt og sundt udseende. Japansk lifting kan siges at være i familie med zoneterapi og akupunktur, idet teknikken fokuserer på et bestemt område på kroppen, men alligevel virker holistisk. Behandlingen udbydes i forskellige wellness og helse kontekster og kombineres som oftest med ansigtsmaske, olie eller cremer og slutteligt en massage, hvor der rulles med kugler af fx rosakvarts eller saltsten på det afslappede ansigt. For et synligt og mærkbart resultat skal behandlingen gentages omkring otte gange.