Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Marmontel. (Se også artikler, som begynder med Marmontel)

Jean-François Marmontel (født 11. juli 1723, død 31. december 1799) var en fransk historiker, encyklopædist og forfatter.

Jean-François Marmontel

Jean-François Marmontel.jpg

Personlig information
Født 11. juli 1723Rediger på Wikidata
Bort-les-OrguesRediger på Wikidata
Død 31. december 1799 (76 år)Rediger på Wikidata
Saint-Aubin-sur-GaillonRediger på Wikidata
Dødsårsag ApopleksiRediger på Wikidata
Gravsted Saint-Aubin-sur-GaillonRediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Far Martin MarmontelRediger på Wikidata
Mor Marianne GourdesRediger på Wikidata
Søskende Anne Marmontel,
Marie-Jeanne Marmontel,
Antoinette Marmontel,
Jean Marmontel,
Antoine Marmontel,
Jeanne MarmontelRediger på Wikidata
Familie Antoine-François MarmontelRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Académie française (fra 1763),
Académie des sciences, belles-lettres et arts de RouenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, historiker, dramatiker, skribent, litteraturkritiker, filosof, digter, romanforfatter, encyklopædist, librettist med flereRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Bâtiments du roi (fra 1753)Rediger på Wikidata
Arbejdssted ParisRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marmontel blev født af fattige forældre i Bort-les-Orgues, Corrèze. Efter at have læst hos en af Jesuiterordenens skoler i Mauriac, Cantal, underviste han som lærer på deres skoler i Clermont og Toulouse. Efter Voltaires råd rejste han i 1745 til Paris for at prøve lykken som forfatter. Mellem 1748 og 1753 skrev han en lang række tragedier (Denys le Tyran (1748); Aristomene (1749); Cleopâtre (1750); Heraclides (1752); Egyptus (1753)), som dog kun opnåede moderat succes på scenen, men som sikrede ham optagelse i Paris' fashionable litterære kredse.

Han skrev en del artikler til Denis Diderots Encyclopédie der viste stor kritisk indsigt. Artiklerne blev samlet og udgivet i et selvstændigt værk med titlen Eléments de Littérature, der stadig regnes for en klassiker i fransk litteratur. Han skrev også adskillige humoristiske operaer, af hvilken de to bedste er Sylvain (1770) og Zémire et Azore (1771). I kontroversen mellem Christoph Willibald Gluck og Niccolò Piccinni var han en ivrig forkæmper for Piccinni, med hvem han samarbejdede om værkerne Didon (1783) and Penelope (1785).

Eksterne henvisningerRediger