Jean Jacques Marie Cyprien Victor Coste (født 10. maj 1807, død 19. september 1873) var en fransk naturforsker.

Jean Victor Coste

Personlig information
Født 10. maj 1807 Rediger på Wikidata
Castries, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 19. september 1873 (66 år) Rediger på Wikidata
Orne, Frankrig Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Uddannelse og virke
Medlem af Académie des sciences Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, naturvidenskabsmand, zoolog, marinbiolog, iktyolog Rediger på Wikidata
Fagområde Zoologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Collège de France (1844-1873) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Officer af Æreslegionen,
Prix Montyon (1833) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Coste studerede i Paris og beskæftigede sig især med embryologiske undersøgelser. Efter at han 1834 i forening med Jacques-Mathieu Delpech havde udgivet Recherches sur la génération des mammifères et la formation des embryons, blev han ansat som docent ved det naturhistoriske museum i Paris. Han udgav dernæst flere andre embryologiske arbejder, således: Cours d'embryogénie comparée (1837) og Histoire générale et particulière du développement des corps organisés (1847-59); men størst fortjeneste indlagde han sig ved sine arbejder over den kunstige fiskeavl. På foranledning af hans og Milne-Edwards' udtalelser oprettede den franske regering de storartede anlæg for fiskeavl ved Hüningen i Elsass, og efter at Coste havde berejst de franske og italienske kyster og offentliggjort sine resultater i Voyage d'exploration sur le litoral de la France et de l'Italie (1855), blev han ansat som generalinspektør for fiskerierne. Han vandt Napoleon III's tillid og interesse, og det lykkedes ham derved at foretage meget omfattende forsøg med kunstig østersavl. Der ofredes uhyre summer på sådanne anlæg, som efter en glimrende begyndelse ganske vist medførte store tab, men atter igen har givet betydeligt udbytte.

Kilder redigér