Jeanette Varberg

dansk arkæolog, forfatter og museumsinspektør

Jeanette Varberg (født 13. maj 1978 i Odense) er en dansk arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Jeanette Varberg
Jeanette Varberg
Personlig information
Født 13. maj 1978 (45 år)
Odense
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Universitet
Institution Nationalmuseet
Beskæftigelse Museumsinspektør, arkæolog, forfatter
Fagområde Bronzealder Rediger på Wikidata
Aktive år 2006 -nu
Arbejdsgiver Moesgaard Museum (2007-2018), Nationalmuseet (fra 2018) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Rosenkjærprisen (2014),
Weekendavisens litteraturpris (2019) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jeanette Varbergs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Hun er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet i 2006. I 2006/2007 deltog hun i Galathea 3 ekspeditionen. Her var hun med til at udgrave et skelet på øen Mbuke i Manusprovinsen i Papua Ny Guinea som del af Aarhus Universitets projekt "Globalisering i fortid og nutid".

Hun blev ansat som museumsinspektørMoesgård Museum i 2007. Her var hun med til at planlægge og opbygge det nye Moesgaard Museums arkæologiske og etnografiske udstillinger som faginspektør.

I 2014 udgav hun bogen Fortidens Slagmarker - krig og konflikt fra stenalder til vikingetidGyldendal. For bogen og sin formidling modtog hun DR’s Rosenkjærpris i 2014[1] og Blixenprisen for årets faglitterære udgivelse i 2015. Bogen var også nomineret til Weekendavisens Litteraturpris i 2014.[2]

Hun er forfatter og medforfatter til mange artikler og bogkapitler og har redigeret flere antologier. I 2014 fik hun sit internationale gennembrud med opdagelsen af, at 3400 år gamle glasperler fundet i Danmark stammer fra det gamle Egypten og Mesopotamien.[3][4][5] Hendes hovedudgivelser ligger inden for nordeuropæisk bronzealderforskning, krig, migration, handel og religion. Hun er en aktiv formidler af sit fag i form af foredrag, medvirken i radio og TV, kronikker, debatindlæg (Altinget.dk) og som fast analytiker på DR Historie. I 2017 medvirkede i DR's historieserie Historien om Danmark som en af de eksperter, der udtaler sig om de forskellige perioder, og sammen med Kurt Villads Jensen skrev hun en uddybende bog om Danmarks Historie, som blev udgivet samme år i forbindelse med serien.[6]

Hun er medlem af Dansk Forfatterforening og har i øvrigt udgivet to børnebøger.[7]

Jeanette Varbergs bog Viking. Ran, ild og sværd blev nomineret blandt ti udvalgte bøger til Weekendavisens Litteraturpris 2019.[8] I januar 2020 blev det offentliggjort, at Weekendavisens læsere havde valgt hendes bog som vinder.[9] I avisens omtale af kåringen hed det blandt andet om værket, som beskriver danmarkshistorien fra år 300 til år 1066: "Jeanette Varberg har givet os den utroligt spændende historie om, hvordan det hele var. Jeg har ikke her kunnet yde historien retfærdighed, fordi det er så rig en fortælling, fuld af pragtfulde læseoplevelser."[9]

I 2020, under coronaviruspandemien, udgav Varberg bogen Den fjerde rytter sammen med Poul Duedahl, der beskriver, at epidemier har plaget verden og menneskeheden i flere tusinde år lige siden stenalderbønderne.[10] Bogen fik gode anmeldelser.[11]

Jeanette Varberg er især blevet fremhævet for sin formidling. "Jeg ved godt, hvad der virker. Det er død, blod og overraskende historier", som hun har formuleret det.[12]

I oktober 2022 udgav Jeanette Varberg romanen Enkernes land.

I december 2022 modtog Jeanette Varberg dronningens Amalienborg-prisen. Med prisen følger 250.000 kroner og Amalienborgmedaljen. I begrundelsen hed det blandt andet, at prisen blev tildelt som "en påskønnelse af Jeanette Varbergs karriere og en anerkendelse af hendes videnskabelige og kulturelle indsats i formidlingen af fortidens mysterier."[13]

I februar 2023 fik Jeanette Varberg konstateret brystkræft [14]

Bibliografi redigér

  • Troldkvinden fra Borum Eshøj (2006)
  • Swarta og blodskyggernes hævn (2011)
  • Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid (2014)
  • Mennesket har altid vandret (2017)
  • Jensen, Kurt Villads; Varberg, Jeanette: Historien om Danmark (bind 1, 2017)
  • Viking. Ran, ild og sværd (2019)
  • Duedahl, Poul; Varberg, Jeanette: Den fjerde rytter (2020)
  • Urtid (2021) ISBN 9788712065142

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér