Jens Christian Hostrup

dansk digter, dramatiker og præst

Jens Christian Hostrup (født 20. maj 1818 i København, død 21. november 1892Frederiksberg) var en dansk digter, dramatiker og præst.

Jens Christian Hostrup

Hostrup JC.jpg

Personlig information
Pseudonym Jens Kristrup Rediger på Wikidata
Født 20. maj 1818 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død 21. november 1892 (74 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg Rediger på Wikidata
Gravsted Frederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Metropolitanskolen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dramatiker, skribent, præst, forfatter, dramaturg, digter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og virkeRediger

Han blev student fra Metropolitanskolen i 1837 og cand.theol. i 1843 .

Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød.

Han blev gift første gang d. 2. november 1848 med Henriette Vilhelmine Louise Mantzius (1824-1849). Hun var søster til vennen skuespilleren Kristian Mantzius. Gift anden gang med Christiane Georgine Elisabeth Hauch i 1855, datter af Carsten Hauch. De fik en søn, Helge Hostrup (1862-1949).

Hostrup benyttede ofte pseudonymet Jens Kristrup (Christrup).

Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

ErindringerRediger

  • Erindringer fra min Barndom og Ungdom, 1891.
  • Senere Livserindringer, 1893.

Småvers af Hostrup (1882)Rediger

Min Fader var en Abekat (En Naturforskers Stamtavle) Af C. Hostrup Min Fader var en Abekat med Hale naturligvis med fire Hænder som godt tog fat og vilde være i Pris. Mest føler jeg tabet af Halen, det tyder paa Slægtens Dalen; dog den Forvisning har, jeg ligner endnu min Far.

Min Bedstefar var af Øgleæt. Han gav kun klamme Kys, Jeg kan ikke male hans Portræt, men ved, han fo’er helst tilsøs. Jeg lider og-saa det vaade, skjønt rigtignok kun med Maade, og mener, end Træk jeg har, som minder om Bedstefar.

Min Oldefar han var Andemad, han mærked ej Lykkens Spil, men voksede fredelig, mild og glad, for Ænder var da ikke til. Hver and, det mig lykkes at vinde, jeg æder som Slægtens Fjende, det jeg paa Følelelsen har, jeg skylder min Oldefar.

Min Tipoldefar – ja han var Dynd, og det er at, hvad jeg ved. Han trykkedes aldrig af Sorg og Synd, og derfor var han saa fed. Kun lidet Synden mig plager, med livet jeg let det tager, og ligner, den Sag er klar, imeget min Tipoldefar.

Hans Fader igjen var ingenting, det dejlige runde Nul. Men det gjør min Tanke altid omkring og vil ikke ind i det Hul. Saa maa jeg da lade det være og kun holde Hullet i Ære, thi hele min Visdom har jeg fra min Tiptipoldefar.
Ved at tro på livet erfares det.
Ved at elske livet forklares det.
Ved at vove livet forsvares det.
Ved at give livet bevares det.[1]

Udvalgte værkerRediger

LitteraturRediger

  • Helge Hostrup, Jens Christian Hostrup : hans Liv og Gerning, Gyldendal, 1916.

NoterRediger

  1. ^ https://kalliope.org/en/text/hostrup19990318005

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne danske forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.