Jetsmark-stenen

runesten

Jetsmark-stenen er den ene af to kendte runesten i Vendsyssel; den anden er Hune-stenen. Man kender ikke runestenens oprindelige placering. Den blev fundet i 1855 ved udgravning af jordkælder i en gammel byggegrund på gården Bisgård i Pandrup. Runestenen sad på det sted, hvor nedgangen formentlig har været. Ejeren af gården kørte runestenen op til kirken, hvor den nu står i våbenhuset.

Jetsmark-stenen
Jetsmark-stenen
Fundet1855
FundstedJetsmark
Rejst9701020
Sekundær anvendelseBygningssten i kælder
Højde118 centimeter
Bredde32 centimeter
Dybde65 centimeter
PlaceringJetsmark Kirkes våbenhus
StenartGranit
DK-nr.NJy 13
DR-nummerDR 160
Danske RuneindskrifterJetsmark-stenen i Danske Runeindskrifter

Indskriften

redigér

Indskriften er ristet i parallelordning begyndende i stenens venstre side. De to runesten i Jetsmark og Hune har samme runeformer og skilletegn, og da der kun er ganske få kilometer mellem de to runesten, er det meget sandsynligt, at der er tale om den samme Hove, som har rejst Hune-stenen.

Translitteration hufi : sati : stin : ift : bruþr | siną þurlak auk : hriþi
Transskription Hōfi satti stēn æft brǿðr sīna Þōrlak ok Hriði/Hrēþi.
Oversættelse Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride (Rede).

Eksterne henvisninger

redigér

57°12′39.17″N 9°40′10.48″Ø / 57.2108806°N 9.6695778°Ø / 57.2108806; 9.6695778