Joachim von Sandrart
Joachim von Sandrart (født 12. maj 1606 i Frankfurt am Main, død 14 oktober 1688 i Nürnberg) var en tysk maler og kunsthistoriker.
| Joachim von Sandrart | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn |
Der Gemeinnützige  |
| Født |
12. maj 1606, 1608 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
| Død |
14. oktober 1688, 1688 Nürnberg, Bayern, Tyskland |
| Gravsted |
Johannisfriedhof |
| Nationalitet |
 Tysk |
| Far |
Lorenz von Sandrart |
| Mor |
Antoniette de Bodeau |
| Ægtefæller |
Esther Barbara Bloemart (fra 1672), Johanna von Milkau[1] |
| Familie |
Jakob von Sandrart (nevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Daniel Soreau, Aegidius Sadeler, Peter Isselburg, Gerrit van Honthorst |
| Medlem af |
Accademia di San Luca, Bentvueghels, Det Frugtbringende Selskab |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, gravør, kobberstikker, kunstteoretiker, kunsthistoriker, gravør, oversætter, lærer |
| Arbejdssted |
Frankfurt am Main, Nürnberg, Rom, Amsterdam |
| Elever |
Jakob von Sandrart, Matthäus, the younger Merian |
| Kendte værker |
Teutsche Academie der Edlen Bau- Bild- und Mahlerey-Künste, Pieter Cornelisz Hooft (1581-1647). Borgmester af Muiden, historiker og digter, Odysseus og Nausikaä |
| Genre |
Portræt |
| Bevægelse |
Barokken |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sandrart var elev af kobberstikkeren Aegidius Sadeler i Prag; denne rådede ham til at blive maler, og Sandrart drog til Utrecht og gik i lære hos Gerard van Honthorst. Efter talrige rejser viden om og et ophold i Italien, hvor han allerede vandt ry og arbejdede for paven, vendte han 1635 tilbage fra Italien til sin fødeby, derefter opholdt han sig i længere tid i Amsterdam, endvidere på sit gods Stockau ved Ingolstadt, og gentagne gange i Nürnberg, hvor han fra 1674 levede til sin død, og hvis nystiftede akademi han omfattede med varm interesse. Sandrarts hovedværk må være hans store portrætbillede Gesandternes festmåltid, som han malede i 1650 (eller 1649) i rådhuset i Nürnberg til minde om den westfalske fred året forud. Hans ry var i samtiden overordentlig stort, og han modtog fra de højeste personer alle mulige udmærkelser. Nu er det dog ikke hans billeder, der bevarer hans navn, men derimod hans store kunsthistoriske værk: Teutsche Academie der edlen Bau-Bild und Mahlerey-Künste, Nürnberg, 1675, der er et hovedværk i kunsthistorien, idet det indeholder en mængde stof, som han har samlet på sine mange rejser, der bragte ham i personlig forbindelse med et utal af kunstnere.
Kilde Rediger
- Sandrart, Joachim von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |