Joachim von Sandrart

Joachim von Sandrart (født 12. maj 1606 i Frankfurt am Main, død 14 oktober 1688 i Nürnberg) var en tysk maler og kunsthistoriker.

Joachim von Sandrart

Joachim von Sandrart - Self-portrait.jpg

Personlig information
Kæle/øgenavn Der GemeinnützigeRediger på Wikidata
Født 12. maj 1606Rediger på Wikidata
Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Død 14. oktober 1688 (82 år)Rediger på Wikidata
NürnbergRediger på Wikidata
Gravsted JohannisfriedhofRediger på Wikidata
Nationalitet Tysk-romerske rige Tysk
Far Lorenz von SandrartRediger på Wikidata
Mor Antoniette de BodeauRediger på Wikidata
Ægtefælle Esther Barbara Bloemart (fra 1672)Rediger på Wikidata
Familie Jakob von Sandrart (nevø)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Daniel Soreau, Aegidius Sadeler, Peter Isselburg, Gerrit van HonthorstRediger på Wikidata
Medlem af Accademia di San Luca,
Bentvueghels,
Det Frugtbringende SelskabRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, gravør, kunsthistoriker, oversætterRediger på Wikidata
Arbejdssted Frankfurt am Main, Nürnberg, Rom, AmsterdamRediger på Wikidata
Elever Jakob von Sandrart, Matthäus, the younger MerianRediger på Wikidata
Kendte værker Pieter Cornelisz Hooft (1581-1647). Borgmester af Muiden, historiker og digter, Odysseus og NausikaäRediger på Wikidata
Genre PortrætRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Joachim von Sandrart, November, 1643, Slottet Schleißheim, München.

Sandrart var elev af kobberstikkeren Aegidius Sadeler i Prag; denne rådede ham til at blive maler, og Sandrart drog til Utrecht og gik i lære hos Gerard van Honthorst. Efter talrige rejser viden om og et ophold i Italien, hvor han allerede vandt ry og arbejdede for paven, vendte han 1635 tilbage fra Italien til sin fødeby, derefter opholdt han sig i længere tid i Amsterdam, endvidere på sit gods Stockau ved Ingolstadt, og gentagne gange i Nürnberg, hvor han fra 1674 levede til sin død, og hvis nystiftede akademi han omfattede med varm interesse. Sandrarts hovedværk må være hans store portrætbillede Gesandternes festmåltid, som han malede i 1650 (eller 1649) i rådhuset i Nürnberg til minde om den westfalske fred året forud. Hans ry var i samtiden overordentlig stort, og han modtog fra de højeste personer alle mulige udmærkelser. Nu er det dog ikke hans billeder, der bevarer hans navn, men derimod hans store kunsthistoriske værk: Teutsche Academie der edlen Bau-Bild und Mahlerey-Künste, Nürnberg, 1675, der er et hovedværk i kunsthistorien, idet det indeholder en mængde stof, som han har samlet på sine mange rejser, der bragte ham i personlig forbindelse med et utal af kunstnere.

KildeRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: