Johan Börjesson

Ikke at forveksle med John Börjeson.

Johan Börjesson (født 30. august 1790 i Båhuslen, død 6. maj 1866) var en svensk digter, søstersøn af Johan Wingård.

Johan Börjesson
Personlig information
Født	22. marts 1790 Tanums församling, Sverige
Død	6. maj 1866 (76 år) Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige
Gravsted	Veckholms kyrkogård
Ægtefælle	Fredrika Börjesson
Barn	Augusta Borjesson
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet (fra 1808)
Medlem af	Svenska Akademien
Beskæftigelse	Forfatter, præst, digter
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Svenska Akademiens stora pris (1856), Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg (1823)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Börjesson blev student i Upsala 1808 og tilhørte i sin ungdom fosforisternes kreds, i hvis kalendere han skrev en del lyriske digte. Han blev derefter præst, og først 1846 fremtrådte den da 56-årige mand på ny som digter med tragedien Erik XIV. Den blev fortræffelig spillet og gjorde så stor lykke, at man ventede sig en genfødelse af det svenske højere drama.

Men hans øvrige dramer, Erik XIV:s son (1847) og Solen sjunker (1856, Gustaf Vasas alderdom) skuffede forventningerne. I 1861 blev han medlem af Svenska Akademien. Hans Valda Skrifter blev udgivne 1873-74 ved Lorentz Dietrichson, ledsaget af hans biografi ved Nils Arfwidsson.

Kilder

• Börjesson, Johan i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)