Joker (film fra 2019)

film fra 2019 af Todd Phillips

Joker er en amerikansk krimi-film fra 2019, instrueret af Todd Phillips, og med Joaquin Phoenix i hovedrollen som Arthur Fleck.

Joker
Overblik
Genre

Krimifilm

Dramafilm
Instrueret af Todd Phillips
Produceret af Bradley Cooper
Todd Phillips
Manuskript af Todd Phillips
Scott Silver
Baseret på JokerenRediger på Wikidata
Medvirkende Joaquin Phoenix
Robert De Niro
Filmmusik Joker: Original Motion Picture SoundtrackRediger på Wikidata
Musik af Hildur Guðnadóttir
Fotografering Lawrence SherRediger på Wikidata
Klip Jeff GrothRediger på Wikidata
Filmstudie DC Films
Village Roadshow Pictures
Distributør Warner Bros. Pictures
Udgivelsesdato 4. oktober 2019 (USA)
Censur 15 år Tilladt for børn over 15 år
Længde 123 min.Rediger på Wikidata
Oprindelsesland USA
Sprog Engelsk
Budget $55 millioner
Nomineringer og priser
Oscar for bedste mandlige hovedrolle,
Oscar for bedste musikRediger på Wikidata
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på scope.dkRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Jokers hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Joker. (Se også artikler, som begynder med Joker)

Filmen virker som en origin-story, til skurken Jokeren, fra DC Comics. På filmfestivalen i Venedig i 2019, fik den gode anmeldelser, og vandt den Gyldne Løve.[1]

HandlingRediger

I 1981 bor festklovn og håbende stand-up komiker Arthur Fleck med sin mor, Penny, i Gotham City. Gothams samfund er fyldt med kriminalitet og arbejdsløshed, hvilket efterlader dele af befolkningen efterladte og fattige. Arthur lider af en medicinsk forstyrrelse, der får ham til at grine på upassende tidspunkter og afhænger af de sociale myndigheder for at få medicin. Efter en flok unge kriminelle stjæler Arthurs skilt og angriber ham i en gyde, giver hans medarbejder, Randall, ham en pistol til selvforsvar. Arthur møder sin nabo og enlig mor, Sophie Dumond og inviterer hende til hans kommende stand-up-komedieshow på en natklub.

Mens han underholder på et børnehospital, falder Arthurs pistol ud af lommen. Randall lyver og fortæller at Arthur selv købte pistolen, hvilket gør at Arthur bliver fyret af hans agent. I metroen, stadig i sit klovnekostume, bliver Arthur slået ned af tre berusede Wayne Enterprise-forretningsfolk, der før ham chikanerede en kvindelig passager; han skyder to af forretningsmændene i selvforsvar og henretter den tredje. Mordene fordømmes af milliardær og borgmesterkandidaten, Thomas Wayne, der på grund af mordene dømmer alle dem der misunder de rige som "Klovne". På grund af det udsagn, starter en masse demonstrationer i Gotham, hvor at de fleste af demonstranterne bruger klovnemasker i Arthurs forbillede. På grund af nedskæringer af støtteindkomst, lukker de sociale myndigheder og efterlader Arthur uden sin medicin.

Til Arthurs komedieshow, har han svært ved at levere vittigheder, men modtager alligevel en stor entusiasme fra sit publikum. Efter en date med Sophie vender Arthur hjem og finder et brev skrevet af Penny, sin mor, til Thomas Wayne, som hævder at Arthur er Thomas Waynes' uægte søn, og straks skælder han sin mor ud for at have skjult sandheden. Arthur tager derefter hen til Wayne Manor, som er Thomas Waynes' hus, hvor at han møder og taler med Thomas' søn, Bruce (Batman), men stikker af efter et skænderi med Thomas' butler, Alfred. Efter et besøg af to detektiver fra politiet, der undersøger Arthurs involvering i mordene i metroen, får Penny et slagtilfælde og bliver indlagt på hospitalet. Mens at Arthur bliver og passer på hans mor i et akutrum på hospitalet, bliver han hånet på TV af tv-værten, Murray Franklin, der viser klip fra Arthurs' komedieshow live på sit talk-show.

Til en offentlig begivenhed bliver Thomas konfronteret af Arthur, der fortæller Thomas at han er hans søn. Men Thomas forklarer derefter Arthur at Penny er vrangforestillet og at hun ikke er hans biologiske mor. Derefter får Arthur grineflip, hvilket gør Thomas så frustreret at han slår Arthur i hovedet. I benægtelse af at Penny ikke er hans rigtige mor, tager Arthur til Arkham Statshospital, hvor at han stjæler Pennys sags-mappe; I filen står der at Penny adopterede Arthur som baby og lod hendes voldelige kæreste skade hende og Arthur. Penny hævder dog, at Thomas brugte sin magt og indflydelse til at fremstille adoptionen og forpligtede hende til Arkham for at skjule deres affære. Forfærdet vender Arthur hjem og går uden at Sophie ved det, ind i hendes lejlighed. Da Sophie opdager ham bliver hun bange, og beder ham om at forlade hendes lejlighed; deres forhold var tilsyneladende ikke rigtigt, men bare noget Arthur forestillede sig inde i hans hoved. Den følgende dag tager Arthur hen på hospitalet og dræber Penny ved at kvæle hende til døde med en pude.

Arthur bliver inviteret og opfordret til at optræde på Murray Franklins' talk-show, på grund af den uventede popularitet som klippene fra hans komedie-show har fået. Mens Arthur forbereder sig til at tage hen til showet, får han besøg af sine tidligere kollegaer, Randall og Gary. For at hævne sig på Randall for det med pistolen, stikker han ham ned og slår gentagende gange hans hoved ind i væggen. Gary, der er traumatiseret og bange får lov at slippe væk, men har problemer med at åbne døren, på grund af sine højdeproblemer, og bliver nødt til at spørge Arthur om hjælp. Arthur hjælper Gary, og derefter løber Gary sin vej. På vej til hen til tv-studiet bliver Arthur forfulgt af de to detektiver fra politiet, som undersøgte mordet i metroen. Arthur stikker af fra dem og gemmer sig i et tog fyldt med klovne-maskerede demonstranter. Detektiverne kommer ind i toget, men da en demonstrant angriber en af detektiverne, bliver demonstranten skudt ved en fejl. Det starter en stor konflikt i toget, og begge detektiver bliver overfaldet af demonstranterne, hvilket giver Arthur chancen for at stikke af.

Før showet går i gang, spørger Arthur om at han ikke kan blive introduceret som 'Joker', en henvisning til da Murray tidligere hånede ham på TV. Arthur bliver introduceret som 'Joker', og kommer på scenen til et stort bifald, men stemningen ændrer sig straks, da han begynder at fortælle sine syndelige vittigheder. Arthur tilstår også live til publikum at han slog de tre forretningsfolk ihjel i metroen, og begynder at argumentere for hvordan at samfundet behandler folk som ham som affald. I et mentalt sammenbrud, skyder Arthur et skud i panden på Murray, live på TV, hvilket skaber uroligheder i studiet. Politiet arresterer Arthur i studiet, og da Arthur sidder i politibilen på vej til stationen, opdager ud fra ruden i politibilen, han hvad han har startet. Gotham er i brand, og et masseoprør har udspredt sig i hele byen. En af oprørerne får øje på Wayne-familien, og omringer dem i en gyde. Han skyder Thomas Wayne og hans kone, men efterlader deres søn, Bruce, i live. Tilbage i politibilen, bliver bilen ramt af en ambulance, som dræber de chaufførerne og efterlader Arthur levende. Arthur bliver sluppet fri fra politibilen og danser på kølerhjelmen foran alle oprørerne, mens han smører blod i hans ansigt i formen som et smil.

Hos Arkham Statshospital sidder Arthur til samtale med en psykolog. Under samtalen får Arthur grineflip, men da psykologen spørger hvad han griner af, forklarer han hende at hun ikke ville forstå det. Derefter ser vi Arthur der stikker af fra lægerne, ned af en gang, hvor at han efterlader blodaftryk fra sine sko.

MedvirkendeRediger

Herudover optræder Marc Maron, Glenn Flesher, og Brian Tyree Henry i mindre roller.

ProduktionRediger

Todd Phillips og Scott Silver skrev Joker gennem hele 2017, og skriveprocessen tog omkring et år. Ifølge producenten Emma Tillinger Koskoff tog det nogen tid at få godkendelse af manuskriptet fra Warner Bros., delvis på grund af bekymring over indholdet. Tilsvarende kommenterede Phillips, at der var en masse forhindringer i løbet af den årelange skriveproces på grund af karakterens personlighed.[2] Phillips sagde, at selvom manuskriptets temaer muligvis afspejler det moderne samfund, var filmen ikke beregnet til at være politisk. Mens Jokeren havde optrådt i flere film før, troede Phillips, at det var muligt at fremstille en ny historie med karakteren. ”Det er bare en anden fortolkning, ligesom folk fortolker Macbeth,” sagde han til New York Times.

Phillips og Silver fandt den mest almindelige historie om Joker-oprindelsen, hvor karakteren misvises efter at være faldet i et vat med syre, for urealistisk. I stedet brugte de visse elementer i Jokerens personlighed til at fremstille en original historie, som Phillips ønskede skulle være så autentisk som muligt. Fordi Jokeren ikke har en definitiv oprindelseshistorie i tegneserierne, fik Phillips og Silver betydelig kreativ frihed og "pressede hinanden hver dag til at komme med noget helt vanvittigt."[3]

PriserRediger

Ceremoni Pris Modtager Resultat Reference
Golden Globes Bedste Film - Drama Todd Philips Nomineret [4]
Bedste Instruktør Nomineret
Bedste Mandlige Hovedrolle - Drama Joaquin Phoenix Vundet
Bedste Musik Hildur Guðnadóttir Vundet
Robertprisen Bedste Amerikanske Film Todd Phillips Vundet
Venedig Filmfestival Gyldne Løve Todd Phillips Vundet
Screen Actors Guild Awards Bedste Mandlige Hovedrolle Joaquin Phoenix Vundet
Bedste Stunts Stuntmænd Nomineret

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om amerikansk film er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.