Josef Hergenröther

tysk professor

Josef (eller Joseph) Hergenröther (født 15. september 1824 i Würzburg, død 3. oktober 1890 i klosteret Mehreau ved Bregenz) var en tysk romersk-katolsk kirkehistoriker.

Josef Hergenröther

Personlig information
Født 15. september 1824 Rediger på Wikidata
Würzburg, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 3. oktober 1890 (66 år) Rediger på Wikidata
Bregenz, Østrig Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Far Jakob Hergenröther Rediger på Wikidata
Søskende Philipp Hergenröther Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Julius Maximilians Universitet Würzburg Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, universitetsunderviser, kirkehistoriker, historiker, katolsk præst (fra 1848), arkivar Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Julius Maximilians Universitet Würzburg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Efter at have studeret i Würzburg og Rom blev han præsteviet 1848, Dr. theol. 1850 og 1852 professor i kirkeret og kirkehistorie i Würzburg. Mest kendt er han blevet ved stridsskriftet Anti-Janus, som han udgav 1870 som svar på Janus, Döllingers og Johann Hubers pseudonyme angreb på ufejlbarhedslæren, og hvori han kraftig tog pavens og ultramontanismens højtflyvende planer i forsvar. For sin virksomhed som forsvarer af ufejlbarhedslæren blev han 1879 belønnet med en kardinalhat, og da Leo XIII åbnede Vatikanets arkiver, blev han arkivar ved den hellige Stol. Blandt hans skrifter må nævnes: Photius, Patriarch von Konstantinopel (3 bind, 1867—69) og Handbuch der allgemeinen Kirchengeschichte (3. oplag 1884—86).

Kilder redigér