Joseph von Führich

Joseph von Führich (født 9. februar 1800 i Kratzau i Bøhmen, død 13. marts 1876 i Wien) var en østrigsk historiemaler, illustrator og raderer.

Joseph von Führich

Joseph von Fuehrich.jpg

Personlig information
Født 9. februar 1800 Rediger på Wikidata
Chrastava Rediger på Wikidata
Død 13. marts 1876 (76 år) Rediger på Wikidata
Wien Rediger på Wikidata
Far Wenzel Führich Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, pædagog, universitetslærer, grafiker, gravør, lærer, publicist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Wien Kunstakademi Rediger på Wikidata
Arbejdssted Prag, Liberec, Wien Rediger på Wikidata
Elever Gottfried Lindauer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresborger af Wien (1875) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Marias Vandring over Bjergene, 1841.

Efter at være uddannet i Prag af Bergler kom Führich over Wien 1829 til Rom som åndfuld fortolker af romantikken; hjemme havde han udført de idyllisk skønne tegninger til Tiecks Genoveva (1824), havde illustreret Erlkönig med videre, og i Rom, hvor han optoges i nazarenernes kreds, fik han ved Overbeck hvervet at udføre Tassobillederne til freskecyklen i Villa Massimi. I Rom skete imidlertid omslaget til den abstrakt-kirkelige nazarenerkunst. Führich blev frem for nogen repræsentanten for den religiøse kunst i strengt katolske ånd, linjeren, harmonisk komponeret, farveklar, ikke umiddelbart gribende gennem inderlig følelse, formende i strenge linjer troens skikkelser i katolske dogmelys. Efter 1841 at være blevet professor ved Akademiet i Wien, satte Führich i en række år sit stempel på sit lands historiemaleri. Alene eller sammen med andre udførte han store monumentale arbejder: udkastene til korsvejen på Sankt Lorenzberg i Prag, freskostationerne i Wiens Johanneskirke, freskerne i Altlerchenfelder-Kirken med mere. Af hans talrige staffelibilleder kan eksempelvis nævnes: Kristi Triumf, olieguldgrund, Raczynski-samlingen i Berlin, Jacobs og Rachels møde (1836, Hofmuseet i Wien), Kristi Mennesketilblivelse og et af hans ædleste værker, som man har kaldt nazarener-kunstens fineste blomst: Marias Vandring over Bjergene (1841, Hofmuseet i Wien). I cykliske tegninger for stik og træsnit fandt han ofte den rette udtryksform for sin kunststræben: blandt andet de yndefulde tegninger til legenden om Sankt Wendelin, Den fortabte søn, Den åndelige rose (træsnit, München 1871), randtegninger til Thomas à KempisKristi Efterfølgelse, Fadervor, Brylluppet i Kana (1841) etc.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

KilderRediger