Judith Andersen

dansk roer, født 1951

Judith Andersen (nu Judith Lyster,[1] født 16. november 1951 i Købehavn[2]) er en tidligere dansk roer.

Judith Andersen
Født 16. november 1951 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved Sommer-OL 1976 - Damernes firdoble sculler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Judith Andersen var medlem af Roskilde Roklub. Hun vandt danmarksmesterskabet i singlesculler i 1969 og flere andre mesterskaber i dobbeltfirer og dobbeltsculler i 1970'erne.[3]

Judith Andersen deltog i Sommer-OL 1976 i Montreal i dobbeltfirer med styrmand. Båden blev nr. 6 i finalen.[2] Det var første gang der blev konkurreret i roning for kvinder ved et OL.[1] De øvrige roere i båden var Else Mærsk, Ribe Roklub, Karen Margrethe Nielsen, Fredericia og Kirsten Thomsen, Lyngby Dameroklub. Kirsten Plum, Lyngby Dameroklub var styrmand.[3]

Andersen var Danmarks fanebærer ved åbningsceremonien til OL i 1976 og den første danske kvindelige fanebærer til et OL.[4] Dansk Idrætsforbund udtalte da hun blev udpeget til fanebærer at "hun er høj, nordisk af udseende, og har en flot gang".[3]

Senere har Judith Andersen virket som national og international banedommer ved roning i over 25 år.[3][5]

ReferencerRediger

  1. ^ a b En eliteklub med stolte traditioner, Roskilde Roklub, hentet 18. november 2020. 
  2. ^ a b "Judith Andersen Olympic Results", sports-reference.com, arkiveret fra originalen 18. april 2020, hentet 18. august 2018. 
  3. ^ a b c d Mette Bacher; Leif Thygesen (5. juni 2015), "Johanne, Janne og Hanne - alletiders kvindelige roere", roinfo.dk, hentet 18. november 2020. 
  4. ^ Wozniacki stolt over fanebærer-rolle: Det har været en drøm for mig, TV 2, 5. februar 2016, hentet 18. november 2020. 
  5. ^ Frivillighed er vejen til indflydelse, Dansk Forening for Rosport, 2. september 2019, hentet 18. november 2020.