Julia Beck

svensk kunstner

Augusta Lovisa Julia Beck (født 20. december 1853 i Stockholm, død 1935 i Vaucresson (en) i Frankrig) var en svensk landskabsmaler og kalligraf. Hun grundlagde sine færdigheder i kalligrafi ved at udføre diplomer og pragtbind i farens bogbindervirksomhed.[1]

Julia Beck
Selvportræt, 1880
Personlig information
Født20. december 1853 Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Død21. september 1935 (81 år) Rediger på Wikidata
Vaucresson, Frankrig Rediger på Wikidata
BopælVaucresson (til 1935) Rediger på Wikidata
FarFranz Beck Rediger på Wikidata
MorJulia Lovisa Carlsson
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKungliga Akademien för de fria konsterna (1872-1878),
Konstfack,
Académie Julian (1880'erne) Rediger på Wikidata
Medlem afGrezkolonien Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, kalligraf Rediger på Wikidata
Deltog iParisersalonen 1880 Rediger på Wikidata
GenrePortræt, landskabsmaleri, selvportræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen (1934) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Flodparti med vandliljer
Antagelig 1880'erne

Baggrund

redigér

Julia Beck var datter af Franz Beck, som immigrerede til Sverige i 1840 fra provinsen Rheinhessen og Julia Lovisa Carlsson, hofdame hos Kong Karl XV.[2] Hendes far var bogbinder med speciale i fine udgaver. Både Julia og hendes bror, Johan Victor, hjalp ofte til i deres fars forretning, og Julia var en dygtig kalligraf. Mens hendes bror fortsatte faderens bogbinderforretning, besluttede Julia at hellige sig kunsten.[3]

Den første uddannelse fik Julia Beck på Slöjdskolans kurser i trægravering, ornamentmaling og andet kunsthåndværk.[1][4] Hun blev optaget som elev ved Kunstakademiet i Stockholm og studerede dér 1872/73-78.[5][6] På det Kongelige Kunstakademi i Stockholm etablerede hun bl.a. sammen med andre kvindelige kunstnere akademiklubben og studenteravisen Palett-Skrap.[7]

Beck gik på Academie Julian i Paris, hvor hendes lærere var Léon Bonnat og Jean-Léon Gérôme 1881-82, og herefter var hun fra 1823-1906 privatelev hos den belgiske maler Alfred Stevens (en).[8]

Beck malede i begyndelsen især portrætter, senere blev landskaber hendes foretrukne motiv.[9] 1880 havde hun et selvportræt med på Parisersalonen[6], og hun opholdt sig nogle somre i begyndelsen af 1880'erne sammen med mange kolleger i kunstnerkolonien Hôtel Chevillon i Grez-sur-Loing (en) lidt syd for Paris.[1] 1888 slog hun sig ned i den lille by Vaucresson i nærheden af Paris, hvor hun døde 1935.

Hun specialiserede sig af økonomiske årsager i portrætter, og hun var en af de få kvindelige, svenske kunstnere i sin generation, der gennem sin kunst var i stand til at forsørge sig selv. Men hendes foretrukne genre var landskaber, og hun blev kendt for atmosfæriske, impressionistiske landskaber malet i en ofte dæmpet palet.[10]

Grez-bevægelsen

redigér

Julia Beck bidrog til Grez-stilen med f.eks. maleriet Autumn Day, som er malet i Hotel Chevillons have, en kunstnerkoloni i Grez-sur-Loing, en togtur fra Paris, hvor nordiske og engelsktalende kunstnere i 1880'erne samledes. Maleriet er et eksempel på den transnationale naturalisme, der blomstrede i Frankrig i den anden halvdel af 1800-tallet.[11]

Julia Beck var en af de første svenske kunstnere, der kom til Grez. Hun og andre kvindelige kunstnere tilbragte meget tid i Grez-kolonien, ofte længere tid end deres mandlige kolleger. Hendes, og de andre kvindelige Grez-kunstneres, malerier har dog ikke hidtil fået den samme behandling og position i eftertidens beskrivelser af Grez-bevægelsen.[7] Beck er et eksempel på en kunstner, der er blevet ignoreret af kunsthistorikere, men i dag er blevet genopdaget og anerkendt som en af sin generations førende landskabsmalere.[12]

Nya Idum

redigér

I 1886 blev hun medlem af Nya Idum, en svensk kvindeforening, der samlede uddannede kvinder i Stockholmsområdet til uformelle møder.[13]

Priser og udstillinger

redigér

Beck modtog i 1882 Salon de L’Union de Femme peintres et sculpteurs. I 1894 modtog hun en medalje for sit illuminationsarbejde ved World Columbian Exposition i Chicago i 1893. [14]I 1934 modtog hun den franske orden Ordre national de la Légion d'honneur (Æreslegionen)[15]

Becks arbejde findes i flere museumssamlinger, herunder det svenske Nationalmuseum. Nogle af hendes værker blev udstillet i 2012-13 på Zornmuseet i Mora i Sverige,[16] og i 2024 indgik nogle af hendes værker i Statens Museum for Kunsts udstilling Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer.

Referencer

redigér
  1. ^ a b c Julia Beck i Svenskt kvinnobiografiskt lexikon : "trägravyr, ornamentmålning och andra hantverk"
  2. ^ Anna Lena Lindberg, Julia Augusta Lovisa Beck, in Svenskt kvinnobiografiskt lexikon.
  3. ^ Carl Larsson, Carl Larsson : the autobiography of Sweden's most beloved artist, oversat til engelsk af Ann B. Weissmann, Penfield Press, 1992, p. 103, ISBN 0941016919.
  4. ^ Om Slöjdskolan og de forskellige navneændringer: 'Konstfack' (svensk)
  5. ^ Julia Beck i Nordisk familjebok (Uggleupplagan, 1904)
  6. ^ a b Julia Beck hos Waldemarsudde
  7. ^ a b Herlitz, Alexandra: Grez-sur-Loing revisited. Makadam Förlag, Stockholm, 2013.
  8. ^ Carl Larsson, Carl Larsson : the autobiography of Sweden's most beloved artist, translated by Ann B. Weissmann, Penfield Press, 1992
  9. ^ Julia Beck hos Waldemarsudde.se : "... Det var emellertid landskap som hon helst ville måla. ..."
  10. ^ Julia Beck at Svenskt kvinnobiografiskt lexikon
  11. ^ Rech, Carina: “Julia Beck’s Painting Autumn Day and 19th century Transnational Naturalism”. Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm, vol. 28:1, Stockholm, 2021
  12. ^ Rech, Carina: “Julia Beck’s Painting Autumn Day and 19th century Transnational Naturalism”. Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm, vol. 28:1, Stockholm, 2021
  13. ^ "Julia Beck". Nya Idun (svensk). 2016-02-15.
  14. ^ "Kunstnerbiografier" i Against All Odds - Historiske Kvinder og Nye Algoritmer, Statens Museum of Art, 2024
  15. ^ : Elgán, Elisabeth, and Irene Scobbie. Historical Dictionary of Sweden, 3rd ed. Rowman & Littlefield, 2015, p. 34. (engelsk)
  16. ^ National Encyclopedia, CD, 2000.

Eksterne henvisninger

redigér