Kærsvovlrod
Kærsvovlrod (Peucedanum palustre), ofte skrevet kær-svovlrod, er en to- eller flerårig plante i skærmplante-familien. Det er en 80-180 centimeter høj urt med 2-3 gange fjersnitdelte blade, der har brunt brodspidsede flige. De unge planter indeholder mælkesaft.
| Kærsvovlrod | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
| Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
| Slægt | Peucedanum (Svovlrod) |
| Art | P. palustre |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Peucedanum palustre (L.) Moench | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Beskrivelse
redigérKærsvovlrod har hul og furet stængel, der forneden er rødfarvet. De unge stængler indeholder en hvidlig skarptsmagende mælkesaft. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med små, lancetformede, brunt brodspidsede flige. Blomsterne sidder i dobbeltskærme, der både har storsvøb og småsvøb af tilspidsede blade med hvidlig hindekant. Frugten er brun og linseformet med vingekantede delfrugter, hvilket muliggør vindspredning. Desuden har delfrugterne svampet luftvæv i deres vægge, så vandspredning også er en mulighed.
Udbredelse
redigérArten er udbredt i Europa og Nordasien.
I Danmark er kærsvovlrod almindelig på fugtig jordbund på enge, i moser og kratskove. Den blomstrer i juli og august.[1]
Kærsvovlrod er ikke krævende, hvad angår jordens næringsindhold. Den er således lige hyppig i næringsrige kærmoser og i sure næringsfattige moser, domineret af tørvemos.
Kilder og eksterne henvisninger
redigér- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Kærsvovlrod
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
