Karby Kirke

bygning på Morsø i Limfjorden

Karby Kirke er en middelalderkirke i Karby Sogn i Morsø Kommune.

Karby Kirke
Karby Kirke på Mors
Generelt
Opførto. 1200
Geografi
AdresseNæssundvej 472
7960 Karby
SognKarby Sogn
PastoratSydvestmors Pastorat
ProvstiMorsø Provsti
StiftAalborg Stift
KommuneMorsø Kommune
Eksterne henvisninger
www.svmp.dk
Oversigtskort
Karby Kirke ligger i Nordjylland
Karby Kirke
Karby Kirke
Karby Kirkes beliggenhed

56°45′14″N 8°33′39″Ø / 56.753926°N 8.560770°Ø / 56.753926; 8.560770

Kirken består af skib og kor med apsis, tårn mod vest, sidefløje mod nord og syd, og våbenhus mod nord. Skib og kor med apsis er fra romansk tid (omtrent 1200). Skib og kor væsentlig af rå granit, apsis af hugne granitkvadre.

I slutningen af Middelalderen er skibet forlænget betydeligt mod vest, med røde mursten (der også er benyttet ved senere ombygninger), ligesom tårnet, af granit og mursten og med hvælvet underrum, er tilføjet.

Apsis, der oprindelig har været rigt udsmykket med rundbuefrise, søjler og ornamenterede vinduesindfatninger, er blevet ødelagt ved senere ombygninger. Skib og kor har fladt loft ligesom den sydlige sidefløj, der før har været gravkapel for Ørndrups ejere (de havde også en begravelse i koret), og våbenhuset, begge af mursten. Den nordlige sidefløj, der er sakristi, har dekoreret hvælving.

Granitalterbord og udskåren altertavle er opsat af præsten Mads Schytte († 1708), der også har ladet opsætte en tavle over sin hustru Johanne Jørgensdatter († 1672) over den gamle dør til sakristiet. Prædikestolen er fra 17. århundrede. Døbefonten er af granit.

I sydfløjens ydermur er indsat en ligsten, vist fra 12. århundrede, på hvilken der i 15. århundrede er indhugget en indskrift, idet den på ny er benyttet som gravminde.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ Anførte link hos Trap

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.