Karl den Skaldede
Karl 2. (fransk: Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (fransk: Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877. Han var konge i Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 843 til 877, konge af Akvitanien fra 848, konge af Lothringen 869-870 og konge af Italien fra 876.
Karl den Skaldede | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 13. juni 823 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
Død | 6. oktober 877 (54 år) Avrieux, Frankrig |
Dødsårsag | Malaria |
Gravsted | Klosterkirken Saint-Denis |
Ægtefæller | Ermentrude af Orléans (fra 846) Richildis af Provence (fra 870) |
Børn | Lothar den Lamme, Ludvig den Stammende, Irmentrud, Hildegard, Gisela, Rotrude, Drogo, Pippin, Karl, Rothilde, Judith af Flandern, Karl Barnet, Karlmann |
Mor | Judith af Bayern |
Far | Ludvig den Fromme |
Søskende | Lothar 1., Ludvig den Tyske, Arnulf af Sens, Rotrude, Bertha, Gisela, Pippin 1. af Akvitanien, Hildegard |
Beskæftigelse | Monark, forfatter |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Karl den Skaldede var søn af Ludvig den Fromme, far til Ludvig den Stammende og far til Judith, som var gift med Baldwin I af Flandern.
Efter den frankiske konge Ludvig den Frommes død delte Traktaten i Verdun i 843 Frankerriget mellem hans tre sønner: Den vestlige del, der kom til at blive Frankrig, fik Karl den Skaldede, den østlige del, der kom til at blive det tysk-romerske rige fik Ludvig den Tyske, og en central del (det nordlige Italien og Burgund), der kom til at blive genstand for tysk-fransk rivalisering, tilfaldt Lothar 1.
Karl var den sidste konge i det nuværende Frankrig, der også blev kejser. Frankrig fik først titlen tilbage i 1804, da førstekonsul Bonaparte lod sig krone til kejser Napoleon 1. af Frankrig. I de mellemliggende 900 år var det tyske konger, der kåredes til romersk kejser.
Eksterne links
redigérForegående: | Konge af Frankrig 843-877 |
Efterfølgende: |
Ludvig 1. | Ludvig 2. |
Foregående: | Romersk kejser 875–877 |
Efterfølgende: |
Ludvig 2. | Karl den Tykke |