Kassettebånd
For alternative betydninger, se Bånd.
Kassettebånd (engelsk: Compact Cassette) er et lagringsmedie specielt beregnet til lyd, fx tale og musik.
Kassettebåndets historie og udbredelseRediger
Kassettebånd blev introduceret i 1963 af den hollandske elektronikvirksomhed Philips. Til at begynde med fandtes et konkurrerende system fra Grundig, hvor kassetterne var lidt større. Efter få år var systemet fra Philips altdominerende. I 1965 begyndte masseproduktionen. I løbet af 1970'erne blev kassettebåndet yderst populært. En række store firmaer producerede kassettebånd. De mest kendte bånd-fabrikanter på den tid var: Agfa, Ampex, BASF, Fuji, Hitachi, Irish, Maxell, Philips, Scotch, Sony og TDK. Kassettebånd bruges nu kun i begrænset omfang. I stedet lagres musik typisk på cd, computere eller USB stick. Kassettebånd fremstilles dog stadig af bl.a. Sony, men siden 2003 har pladeselskaberne ikke udgivet nye albums på kassette. Dette ændrede sig dog i 2017 da den danske folkgruppe Tørfisk valgte at udgive deres nyeste album på kassettebånd.
Tekniske bemærkningerRediger
Der findes fire slags kassettebånd: Ferro, Chrome, Ferro-Chrome og Metal. De to sidstnævnte er nærmest forsvundet fra markedet, fordi de var dyre (tilgengæld var lydkvaliteten bedre end med de normale ferro-bånd). Kassettebåndets størrelse er ca. 10 cm x 6 cm. Båndet optages/afspilles med hastigheden 4,75 cm/s. Dette er langsommere end spolebånd, som typisk afspilles med 9,5 cm/s eller 19 cm/s (eller endnu højere hastighed). Derfor kan man opnå bedre lydkvalitet ved at optage på spolebånd i stedet for kassettebånd. Se også kassettebåndoptager og båndoptager.
Ekstern henvisningRediger
- Informationsordbogen. Opslagsord: Kassettebånd
- Digitalbevaring.dk: Kassettebånd Arkiveret 24. september 2020 hos Wayback Machine
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |