Kejserriget Japan (kyūjitai: 大日本帝國; shinjitai: 大日本帝国, romaji: Dai Nippon Teikoku), også kendt som Kejserlige Japan og det Japanske (Kejser)rige, var en japansk politisk statsdannelse, som fandtes i perioden fra meiji-restaurationen den 9. november 1867 til dets nederlag i 2. verdenskrig den 2. september 1945. Formelt ophørte det i 1947.

Kejserriget Japan
大日本帝國

 

 

 

 

1868–1945
 

 

 

 

Japans flag
Japans nationalvåben
Flag Nationalvåben
Japans geografiske placering
Det Japanske Kejserrige i 1942.
Hovedstad Tokyo
Styreform Konstitutionelt monarki
Japans kejser
- 1868–1912
Meiji
- 1912–1926
Taishō
- 1926–1989
Hirohito
Premierminister
- 1885-1888, 1892-1896, 1898, 1900-1901
Hirobumi Ito
- 1888-1889
Kuroda Kiyotaka
- 1889-1891
Yamagata Aritomo
- 1906-1908, 1911-1912
Saionji Kinmochi
- 1901-1906, 1908-1911
Katsura Taro
- 1913-1914, 1923-1924
Yamamoto Gonnohyōe
Historie
3. januar 1868
- Ny Meiji-regering
29. august 1871
29. november 1890
2. september 1945
Areal 675.000 km²
675.000 km²
Befolkning
97.770.000
     Tæthed 144,8 /km²
Valuta Japanske yen
Koreanske yen
Taiwanske yen
Japanske militær yen
Efterfulgte
Efterfulgt af
Tokugawa-shogunatet
Kongedømmet Ryukyu
Republiken Ezo
Republikken Formosa
Russiske Kejserrige
Koreanske imperium
Besættelsen af Japan
Amerikansk civil administration af Ryukyu øerne
Sovjetunionen
Nordkorea
Sydkorea
Republikken Kina

Den hurtige industrialisering og militarisering under parolen ”富国强兵” (Fukoku Kyōhei, ’berig landet, styrk hæren’) førte til, at Japan fra omkring århundredeskiftet udviklede sig til en stormagt. Højdepunktet opnåedes ved deltagelsen i Aksemagterne og besættelsen af en stor del af Asien og Stillehavsområdet. På højden af sin magt i 1942 regerede det japanska kejserrige over et landområde, som strakte sig over 7.400.000 km2, hvilket gør det til et af de største maritime imperier i historien.[1]

Formelt var kejserriget ikke et imperium men indrettede sig i begyndelsen med en række lydstater på det asiatiske fastland. Efter flere omfattende militære fremgange under første halvdel af stillehavskrigen gik Japan for de senere besatte områders vedkommende over til militær kontrol og blev beskyldt for krigsforbrydelser mod de underlagte indbyggere inden for sit imperium. Efter militære nederlag og atombomberne over Hiroshima og Nagasaki kapitulerede Japan den 2. september 1945. Under den efterfølgende amerikanske besættelse udarbejdedes en ny forfatning, ifølge hvilken kejserens rolle begrænsede sig til at overvejende være af ceremoniel og repræsentativ art. Den amerikanske besættelse og genopbygningen af landet fortsatte langt ind i 1950-erne og lagde grunden til det moderne Japan.

Kejserne i denne periode, som gik over Meiji, Taisho og Showa perioderne, talte Mutsuhito, Yoshihito og Hirohito.

NoterRediger