Kenan Evren

tyrkisk politiker

Ahmet Kenan Evren (født 17. juli 1917, død 9. maj 2015[1]) var Tyrkiets præsident i 1980-89.

Kenan Evren
Kenan Evren (cropped).png
Personlige detaljer
Født 17. juli 1917
Kula, Tyrkiet
Død 9. maj 2015 (97 år)
Ankara, Tyrkiet
Dødsårsag Organsvigt
Gravsted Tyrkisk stats gravplads
Politisk parti Løsgænger
Ægtefælle Sekine Evren
Uddannelses­sted Kara Harp Enstitüsü
Topçu ve Füze Okulu
Maltepe Askerî Lisesi
Balıkesir Lisesi
Tyrkisk Militærakademi
Underskrift Kenan Evren imzası.png
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Kenan Evren (i midten med hvidt hår) under et statsbesøg i Rumænien i april 1982.

Evren gik ind i det tyrkiske forsvar i 1936. Efter at have tjenestegjort som artilleriofficer blev han stabsofficer i 1949, og han havde der efter en række forskellige poster både i Tyrkiet og udlandet. Han blev chef for den tyrkiske generalstab i 1978.

Da de tyrkiske generaler styrtede regeringen ved et statskup i 1980, blev Evren statsoverhoved som leder for Tyrkiets "nationale sikkerhedsråd". I 1982 tog han også formelt titel som præsident. I forbindelse med kuppet blev 50 personer henrettede og en halv million arresterede, hvoraf hundredvis døde i fængsel. Dette gjorde, at de tyrkiske anklagemyndigheder i 2012 rejste sag mod den da 95 år gamle Evren. Han blev i juni 2014 dømt til livstids fængsel.[2] Evren døde den 9. maj 2015 på et militærsygehus i Ankara, 97 år gammel.

NoterRediger

  1. ^ "Tidligere tyrkisk præsident Kenan Evren er død". DR.dk / ritzau. 2015-05-09.
  2. ^ "Tyrkisk ekspræsident dømt livstidsfængsel for militærkup". dr.dk. Hentet 18-06-2014.

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne biografi om en tyrker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.