Kenneth Brylle Larsen

dansk fodboldspiller (1959-)
(Omdirigeret fra Kenneth Brylle)

Kenneth Brylle Larsen (født 22. maj 1959 i København) er forhenværende landsholdsspiller i fodbold og træner – senest for fodboldklubben Hvidovre IF. Har de seneste 10 år været chefscout i Club Brugge.

Kenneth Brylle
Kenneth Brylle, 2011
Personlig information
Fulde navn Kenneth Brylle Larsen
Født 22. maj 1959 (65 år)
København, Danmark
Højde 183
Position Angriber
Ungdom
Frederiksberg Boldklub
Hvidovre IF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1976-1978 Hvidovre IF 36 (16)
1979 Vejle Boldklub 24 (13)
1979-1984 RSC Anderlecht 122 (50)
1984-1985 PSV Eindhoven 41 (17)
1985-1986 Olympique Marseille 43 (8)
1986-1989 Club Brugge 72 (29)
1986CE Sabadell FC (lån) 8 (2)
1989-1992 Germinal Beerschot 43 (10)
1992-1993 SK Lierse 12 (1)
1993-1994 FC Knokke
Landshold
1976-1987 Danmark U/19 6 (4)
1979-1983 Danmark U/21 9 (3)
1980-1988 Danmark 16 (2)
Træner for
1998-2001 FC Knokke
2001-2003 KV Oostende
2003-2005 Eendracht Aalter
2006-2008 White Star Lauwe
2008 SC Wielsbeke
2009-2010 Hvidovre IF
2011- Club Brugge (angrebstræner)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Som aktiv scorede han 2 mål i 16 kampe på A-landsholdet og repræsenterede Danmark ved EM i Frankrig i 1984.

Karriere

redigér

Kenneth Brylle er født i København og startede karrieren i Frederiksberg Boldklub. Han spillede for Hvidovre IF i den næstbedste danske række og hjalp klubben til oprykning i 1978. Før sæsonen 1979 skiftede Brylle til de danske mestre fra Vejle Boldklub, hvor han fik sit nationale gennembrud med 13 mål på 24 divisionskampe.

I slutningen af 1979 blev Kenneth Brylle hentet til belgiske RSC Anderlecht, hvor han med en scoring i finalen var med til at vinde UEFA Cup 1982-83. I 1984 skiftede han til PSV Eindhoven og videre til Olympique Marseille i 1985, inden han i 1986 vendte tilbage til belgisk fodbold for at spille for Club Brugge, med hvem han vandt det belgiske mesterskab i 1988. Samme år blev Brylle topscorer i UEFA Cup med seks mål.

Kenneth Brylle var også med til at tabe UEFA Cup-finalen for Anderlecht i 1984 og den franske pokalfinale med Olympique Marseille i 1986.

Ved EM i Frankrig i 1984 udlignede han til 2-2 fire minutter efter at være skiftet ind i den afgørende indledende gruppekamp mod Belgien. Danmark endte med at vinde kampen 3-2 og kvalificerede sig dermed til semifinalerne.

I slutningen af karrieren spillede Kenneth Brylle for en række andre belgiske klubber. Efter karrieren blev han FIFA-certificeret træner og har blandt andet været cheftræner for Hvidovre IF.

Den 1. marts 2011 vendte Brylle tilbage til Belgien som angrebstræner og scout i Club Brugge.

Ud over dansk har Kenneth Brylle belgisk statsborgerskab.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ "Brylle i spil i Hvidovre". bold.dk. 19. november 2008. Hentet 29. september 2024.

Eksterne henvisninger

redigér